Sonys efterårs-presseshow fra Tokyo bragte også nyt om Altus’ kommende JRPG Persona 5. Der er både godt og dårligt nyt for dette (her i vesten) niche-spil. PS3-ejerne havde ellers set frem til en udgivelse i år, men med annonceringen af PlayStation 4-udgaven, er udgivelsen blevet rykket til 2015. Præcis hvornår Persona 5 ankommer vides stadig ikke, men vi forventer at det bliver i første halvdel af året. Atlus er efterfølgende blevet klar med en trailer, hvor du lige kan snuse til den helt særlige stil, som kendetegner Persona-serien. Som Kim også bemærkede sidste år, havde vi håbet på at Persona-serien ville tage springet udover PlayStation-eksklusivitet. Det er så ikke sket, men snart får også PS4-gamerne lov at lege med.

2 KOMMENTARER