ATI har netop frigivet CATALYST 5.1. Ændringerne i den nye driver må siges at være minimale, da den mest markante forbedring er en standard-opløsning på 1024×768 pixels ved TV-out, som burde gøre livet en smule lettere for folk med ikke-DDC skærme. Driveren kan hentes direkte fra ATI til hhv. Windows XP og Windows 2000. En noget større nyhed er, at ATI endelig har fået stablet en 64-bit Linux-driver på benene. Det kan meget vel tænkes at der nu vil komme lidt konkurrence på denne ellers NVIDIA-dominerede scene. Undertegnede har i hvert fald tænkt sig at give dem et forsøg.


























Jeg tager ordene i mig igen. Der vil bestemt ikke komme konkurrence på scenen lige foreløbigt.
Driveren bruger forældede systemkald (pci_scan_class fremfor pci_get_class, som kaldet har heddet siden 2.6.9-mm1) under installationen hvilket resulterer i at kerne-modulet ikke kan loades. Efter lidt ændringer i kildeteksten fik jeg den dog installeret. Rent faktisk at bruge driveren kræver ligeledes at man også bruger en forældet version a xorg, men der gik min grænse altså.
Kortet ryger straks tilbage på “The Shelf Of Shame”.
Der er kommet en ebuild til Gentoo, der ordner alle de grimme detaljer med driverne. Quake III, Doom 3 og America’s Army virker dog ikke. Umiddelbart set det ud til at Unreal Tournament 2004 er det eneste spil, der virker med driverne.
Ydelsen er ekstremt ringe. Mit Radeon 9500 Pro yder omkring halvdelen af det GeForce 4 Ti4400, som jeg har lånt af Retep.
Dog er det herligt at få TV-out, og langsom hardware-acceleration er trodsalt bedre end ingen hardware-acceleration
snakker du med dig selv eller !?!
Sorry, jeg har ventet så længe på den driver at jeg sikkert lod mig rive lidt med