Som vi fortalte tidligere i dag har Microsoft udgivet en Beta version af DirectX 9. Nu har ATi gennem deres seneste fremstød af grafikkort såsom RADEON 9700 PRO og RADEON 9500 PRO, produceret drivere som understøtter DirectX 9 og det er der ikke er mange der kan prale af. De nye drivere vil sandsynligvis give filmisk kvalitet på computerskærmen, og en fantastisk ydelse i de nyeste spil. Driverne, der hedder CATALYST Beta Release Candidate 0, vil blive indleveret til Microsoft for at få deres WHQL (Windows’ Hardware Quality Lab) godkendelse.

























