Vi vælter os både i annonceringer og lækager forud for E3, og Ubisoft har heller ikke set sig fri for hypen. På Twitter er det blevet bekræftet, at næste kapitel i den dekadelange Assassin’s Creed serie har fået titlen Odyssey. Spillet vil være en direkte efterfølger til sidste års fremragende Assassin’s Creed Origins, og vil denne gang finde sted i det gamle Grækenland.
See you at E3! pic.twitter.com/03NTPhCkCf
— Assassin's Creed (@assassinscreed) May 31, 2018
Ubisoft har ikke selv meldt noget officielt ud om spillet. Ligesom det var tilfældet ved annonceringen af Fallout 76, så er Kotakus Jason Schreier dog igen på banen, med information fra anonyme kilder, om hvad der kan forventes af spillet.
Schreiers kilder fortæller at Assassin’s Creed Odyssey vil afvige fra den velkendte AC-formular, endnu mere end det var tilfældet med Origins. De The Witcher-inspirerede RPG-elementer vil være endnu mere tilstede, og for første gang i seriens historie, vil der også være muligt at vælge forskellige dialoger, og derved forme sit eget narrativ.
Det berettes også at man vil kunne spille som enten en mandlig eller kvindelig snigmorder, som vil være helt nye karakterer for franchisen.
Ydermere forventes spillet at udkomme senest i første kvartal af 2019, men at en efterårsudgivelse i 2018, som serien har for vane, virker meget mere sandsynlig.
Lækket før tid
Det var dog næppe tanken at spillets eksistens skulle annonceres allerede nu. I går dukkede der billeder op af en nøglering, med Assassin’s Creed Odyssey-titlen påklistret emballagen. Nøgleringen havde dertil også en flot hjelm som vedhæng, og Polygon har bemærket, at den ligner en hjelm tilhørende den spartanske konge Leonidas I.
Det er ikke utænkeligt, at Ubisoft nu var klar over, at katten var ude af sækken, og de kunne derfor lige så godt smide en lille teaser ud, som forbereder på en præsentation til E3.
Ubisofts E3-show finder sted d. 11. juni kl. 22:00 dansk tid. Ubisoft har for vane at levere nogle af de bedste E3-præsentationer, så det kan helt sikkert godt svare sig, at kigge med til den tid.





























Jeg forstår det ikke helt. Er det en form for DLC til Super Mario Odyssey?
#1 – Har du ikke nogle Switch-cartridges du skal slikke på
#1 https://jimfairthorne.files.wordpress.com/2009/09/nerd.jpg
Hvis Ubisoft allerede nu går tilbage til deres årlige model, så går der ikke lang tid før AC-fatigue sætter ind igen.
Når det er sagt, så er jeg fan, hvis de gør RPG-elementerne endnu bedre og giver os muligheder for at vælge dialog.
AC Origins var fedt, men deres RPG elementer var hverken skid eller vanilje. Enten lav dem ordentligt eller drop dem helt.
#4 jep, Origins var et godt skridt i den rigtige retning, men det er stadig lineært i historiefortællingen.
Jeg kunne måske godt tænke mig at Bayek havde bevæget sig ud i lidt flere grå zoner, frem for hele tiden at opføre sig som Tintin der redder dagen.
#2 Gotta lick ’em all!
Her er et billede med mulige leakede info. Det lyder alt sammen ganske godt!
https://uploads.disquscdn.com/images/08902186e72214d1738d07cc9ecad1962fcaa1b26a94dcc2481f62eb8d31edba.png
Holder det stik, er jeg i hvert fald klar!
#7 – Det er fandme mange lækkerier i de beskrivelser. Jeg har virkelig savnet opkøb af butikker og landemærker fra Ezio-dagene, til trods for at økonomien ikke var helt balanced, så man væltede sig i penge på ingen tid. Hvis den balance bliver justeret ordentligt, så tror jeg det bliver rigtig fedt! Jeg synes det var en fed måde at implementere visualisering af sine fremskridt, frem for blot at kigge på en måler der viste “23% Completed”.
Bliver også spændende med management af sin egen flåde, og hvordan naval combat bliver håndteret.
Oh shit … jeg er nu officielt hyped!
#8 Ja!!! Hvis disse features bliver implementeret korrekt og godt, så er jeg virkelig hyped!
Naval battles var mega skod i Origins. Men det er jo kun fordi det var 0,001% af spillet og slet ikke så uddybet en feature som i Black Fag, hvor sejleriet var super godt implementeret!
Har kun spillet det Assassin’s Creed fra 2007, syntes ikke at det var noget særlig.
#10 Det svarer lidt til at sige, at du så Spider-Man fra 1977 og fandt den dårlig, og derfor vil du ikke se Avengers: Infinity War.
Både AC Black Flag og AC Origins er så langt fra det kedelige spil vi fik i 2007.
#7 hmm.. lidt mærkeligt at det skulle finde sted under Flavian dynastiet, taget i betragtning alt andet ligger op til at spillet kommer til at forgår langt før det.
#11
Nu køber/spiller jeg rimelige meget fra Ubisoft´s som f.eks. Far Cry, Wildlands, Watch Dogs, Siege IPérne etc.
Så jeg har rigeligt at se til. Så går det nok at man skipper Assassin’s Creed.
#13 der er skam ingen der tvinger dig eller er storaktionærer hos ubisoft #11 mener blot at AC1 ikke er standarden indenfor serien.
#13 Ja, du narrer kun dig selv ved at skippe Ass Creed. Klart Ubisofts bedste spil-serie imho.
Det er altså en del Assassin’s Creed som man skal spille igennem for starte op på serien.
#13 yeah, ved at du spiller en del af deres andre spil. MEN! Jeg vil nu sige, at både AC: Black Fag samt AC: Origins på hver sin måde bevæger sig ekstremt langt væk fra alle de andre spil i AC-serien.
Så hvis du blot synes, at Ubisofts 3rd person action open world er interessant, kunne der være meget underholdning at hente. Og hvis du er bekymret over at misse noget historie, vil jeg med det samme sige, at det overordnede narativ ikke rigtigt fylder noget i de to spil. I hvert fald ikke noget, som holder underholdningen tilbage. Især ikke i Origins, hvor der nok kun er 0.05% modern day/sammenhæng med de andre spil.
Så når sommertørken rammer, er der i hvert fald to interessante titler!
Nu kommer FC5: Hours of Darkness og Vampyr i morgen. Så det går nok.