Ubisoft Digital Days presse-event er netop startet i Paris og vi kan derfor løfte sløret for en række af den franske spilproducents planer for fremtiden. Først på dagsordenen er annonceringen af yderlige to titler i Assassin’s Creed-serien. Først har vi Assassin’s Creed: Liberation HD, som er et “remake” af PS Vita-spillet til PC og konsollerne (PC, Xbox 360, PS3). Ubisoft vil også komme på banen med Assassin’s Creed Pirates til mobile enheder (iOS / Android) og her vil der være fokus på de søslag, som blev introduceret i Assassin’s Creed III. Vi er ved at være klar med både billeder og trailer og de bør indfinde sig lidt senere i dag. Ubisoft oplyser at begge spil vil være klar i løbet af 2014.

Update: Vi har netop fået fingrene i traileren som akkompagnerer Assassin’s Creed: Liberation HD annonceringen.

1 kommentar