Da vi smækkede Assassin’s Creed III i vores Xbox 360, skulle spillet lige høvle en patch ned inden vi kunne komme igang. Siden lanceringen er der efterfølgende kommet to patches med endnu en på vej. Men når pc-udgaven endelig rammer ved udgangen af november, så er det i en fuldt opdateret udgave. Alle rettelserne fra konsollerne er allerede smækket med i pc-udgaven. Og det er ikke alt. Via en Reddit-tråd kan vi læse, at spillet kommer til at drage nytte af DirectX 11, hvilket lover enormt godt. For på konsollerne var og er Assassin’s Creed III ekstremt flot. Men konsollerne kører på oldgammelt hardware. Derfor er potentialet for en yderst smuk pc-version altså enormt stort. Assassin’s Creed I og II viste desværre, at Ubisoft ikke formåede at konvertere spillene til pc’en specielt godt. Vi håber i den grad, at både Brotherhood og Revelations har lært dem en ting eller to. I vores stille sind tror vi på, at pc-udgaven af Assassin’s Creed III bliver den definitive version. Der er masser af gode detaljer i Reddit-tråden, så kig derover, hvis du har tid. Vi kastede ni fede fingre i vejret til Xbox 360-versionen, og siden anmeldelsen har vi smidt mindst 30 timer mere i spillet. Det er altså virkelig godt.


























Jeg gav det en chance, men bryder mig stadig ikke om serien. Der er for lidt gameplay, for mange kluntede elementer og i det hele taget et aftryk af for meget automatisering. Der er utroligt lidt skill, det kræver af spilleren og føles på en måde som én lang quicktime event. Men grafikken er flot.
År efter år forbavses jeg af, hvor lidt Ubisoft har forbedret serien siden 2’eren.
Det er desværre den vej mange spil går.
Når man har spillet Prince of Persia spillene også kommer over til Assassins Creed, hvor man bare holder knapper nede også gør han alt selv der vedrører at klatre, det er utroligt utilfredstillene.
Viser bare igen et spil som på konsollerne er noget at det bedste, men på PC bare er noget middelmådigt.
Var lidt det samme med Gears of War og Halo.
Prince of persia trilogien er noget af det bedste Ubisoft har udgivet, hvad angår spil styringo og historie og at atmosfære. damn det var en fed og dyb serie.