Den 28. marts skal vi igen se to steroidepumpede soldater give hinanden high-fives og klaske hinanden drillende i bagen. Electronic Arts og Visceral Games er nemlig klar med Army of Two The Devil’s Cartel til foråret. Der bydes endnu engang på heftig blockbusteraction med et stort fokus på co-op. Denne gang drives løjerne af DICE’s imponerende flotte Frostbite 2-motor, hvilket giver spillet potentiale til at blive ekstremt flot. Vi har endnu ikke set det store fra spillet, og vi venter spændt på at se, hvad Visceral Games kan trylle frem med den frostbidte grafikmotor.

MONTREAL, Quebec – den 1. november, 2012 – Tilkald en ven, kryds grænsen og kast dig ud i krigen mod narkokartellerne, når Visceral Games™, et studie under Electronic Arts Inc., lancerer Army of TWO™ The Devil’s Cartel den 28. marts, 2013. Army of TWO The Devil’s Cartel, der bygger på den prisvindende Frostbite™ 2-spilmotor fra DICE, byder på intense co-op-spiloplevelser, hvor det er nødvendigt at samarbejde, hvis man vil gøre sig håb om at overleve og gennemføre missionerne i kampen mod en nådesløs kartelleder. For hjælpe spillerne med at blive klar til den krævende opgave, vil Visceral Games belønne alle fans, der forudbestiller spillet, med den eksklusive Army of TWO The Devil’s Cartel Overkill Edition, der inkluderer en bonuskontrakt på tre ekstra missioner i spillet!

BilledeBillede

“Med Army of TWO The Devil’s Cartel vil vi dreje serien i en ny retning, samtidig med at vi styrker de ting, der var med til at gøre de to første Army of TWO-spil så unikke,” sagde Julian Beak, ledende producer hos Visceral Games. “Vi har vidst lige fra starten, at de meningsfulde co-op-spiloplevelser, justeringsmulighederne og den vilde action vil være helt grundlæggende for vores arbejde, og vi vil løfte disse elementer til nye højder ved at præsentere dem i en sammenhæng, der er mere alvorlig end nogensinde før, for at skrue op for intensiteten i spillet.”

2 KOMMENTARER