Steve Jobs’ Keynote Speech i går på Apples World Wide Developer Conference, bød på en af de største branche-overraskelser i nyere tid. Apple vil allerede fra 2006 benytte Intels x86 CPU i stedet for de nuværende IBM RISC-processorer. Det var Apple-chef & grundlægger, den karismatiske Steve Jobs, som i går bekræftede rygterne som har floreret i nogen tid. Apple siger ligeledes, at man forventer at have gennemført “skiftet” på alle produkter ved udgangen af 2007. Springer man forbi Anandtech, kan man læse mere om hvad der blev sagt og også finde en dugfrisk analyse af, hvad Apples beslutning kommer til at betyde for branchen som helhed.

























