Apple har altid været gode til at skabe interesse for deres produkter og den netop lancerede iPad 2 er bestemt ingen undtagelse. Hvor det tog den første iPad 28 dage at runde et salgstal på én mio., tyder alt på at toeren har klaret det samme på bare én weekend. Der har været store køer ved samtlige Apple-forhandlere i USA og stort set alle melder nu om udsolgt. iPad 2 kommer først til Danmark her den 25. marts og mon det lidt køligere danske temperament vil gøre hysteriet bare lidt mindre.

22 KOMMENTARER

  1. #2 Ingen grund til at hive min nyhed fra før ind over den her? Jeg tror vi alle kan blive enige om, at der er delte meninger om hvorvidt Apple’s produkter skal skrives ind som nyheder, også selvom der måske ikke er så meget Gaming i dem.

  2. #4: Hvorfor?
    #2: Denne gadget er knyttet til at marked, der sælger store mængder af spil. Ergo har den gamingværdi.
    Nej, Apple kan som sådan ikke knyttes sammen med gaming i mere konventionel forstand. Men jeg synes ikke, vi kan komme udenom, at iOS som spilplatform er så stor en spiller, at den er værd at holde øje med, når der sker nyt på markedet.

  3. Selvfølgelig er dette da en relavant nyhed. iOS – det være sig iPod touch, iPhone og iPad, er tilsammen den største mobile gaming platform i verden. Det er mere relavant at skrive om iPad end om PSP (er der stadig nogen der køber den?!) hvis du spørger mig

  4. Jeg synes i skal blive ved med at poste alle de Apple/iOS news i kan komme i nærheden af.

    Jeg spiller mere på min iPhone end på min Xbox og når jeg engang får mig en iPad 2 så overtager den nok helt mit xbox forbrug.

  5. #5 Fordi den her nyhed har endnu mindre med gaming at gøre end den forrige.

    Derudover så kan vi vel forvente nogle Android nyheder også så?

    Hvad jeg lige har kunne se har der været 3 android historier i alt på Dailyrush (hurtig google søgning, don’t kill me) den ene handlede om PS Suite(Gamingrelevant), Angry Birds(Gamingrelevant) og at android var populær (ikke så gamingrelevant).

    Det er ligefør i har haft flere nyheder om apple i dag, end i har haft om android nogensinde

    Der er da massere af Android-related gaming og ikke-gaming nyheder, så det er da lidt underligt du påstår at nyhederne er grundet ipad har en gamingværdi.

  6. #10: Det er nu engang sådan, at nyhedsskribenterne herinde skriver om det stof, de finder interessant. Derfor dækker vi ikke alting. Hvis vi vender grundlaget for diskussionen om, kunne vi så forestille os, at der skulle udvælges enkelte emner, som DR skulle skrive om, og så skulle vi holde os fra alt det andet?

  7. #11 Jeg er sikker på der er andre interesseområder som skribenterne har, hvor de også kan skrive om ikke-gaming relaterede nyheder.

    Jeg synes da det er lidt underligt hvis det eneste de interesserer sig for er gaming og ipads/idevices/apple.

    Kan vi fx ikke få en anmeldelse af Phonetic’s mad i går?

  8. #12: Er det nu, jeg skal opfordre dig til at søge en redaktionel stilling herinde?
    Det vil du nok ikke, og jeg er derfor nødt til at spørge:
    Hvorfor er du (tilsyneladende) utilfreds med, at Daily Rush skriver nyheder om Apple og deres iOS-devices?
    Jeg har selv en vag idé derom, men det kunne jo være, jeg tog fejl.

  9. #14: Men du revser stadig skribenterne for ikke at levere stof om andre platforme. Hvorfor ikke glædes over, at vi faktisk har fået flere aktive skribenter i stedet?

  10. Fatter ikke hvad nogen af jer pludselig har gang i. Vi har længe skrevet iPad / iPhone-relaterede nyheder. Bliver i ved, så tilføjer jeg sgu et “made on Macs” logo til sitet

  11. #18 Phonetic er heller ikke ny skribent, har af gode grunde ikke fulgt med i den anden debat, da jeg godt kunne se gamingværdien i den nyhed.

    Men jeg forstår godt pointen at siden primært at drevet af ildsjæle, så skal selvfølgelig ikke fortælle dem hvordan de skal styre siden.

    Synes stadigvæk min pointe gælder, men du har ret, hvis ikke det praktisk talt kan lade sig gøre, så er det jo bare ærgeligt.

  12. #19: Det kan snildt lade sig gøre. Hvis vi får skribenter ind, der interesserer sig mere for Android end gennemsnittet, sker der nok noget der. Vi har ligeså døjet med manglende sony-relateret nyhedsstof tidligere. Men sådan er det nu og engang.

  13. Må jeg lige hurtigt sige – hvis der ellers er plads, at det er mange ipad 2 solgt på EN weekend – endnu engang hatten af for god forretning.