Den amerikanske medie- og internetgigant AOL Time Warner mistede i 4. kvartal 170.000 amerikanske kunder, som ifølge analytikere, er et resultat af at deres dominans udelukkende befinder sig på ”dial up markedet”, hvor deres kunder nu søger mod hurtigere bredbåndsforbindelser. Nogle analytikere går endog så langt som at sige, at dette kan være begyndelsen på enden for internetudbyderen, som servicerer mere end 35 millioner internetbrugere verden over. AOL tager dog ikke så tungt på problemet og mener kun at det drastiske fald i kunder, kun er en mindre tilbagegang og at kunderne snart vil komme tilbage.

























