Er du blevet glad for din Android bot? I så fald vil du også blive glad for at vide, at der vil blive udgivet en version 2.1 kompatibel med Counter-Strike beta 7 kort efter sidstnævnte rammer serverne.
Til stakler uden flat rate eller en hurtig Internetforbindelse, er den seneste tids udgivelser af Counter-Strike bots lidt af et mirakel, men hvor er garantien for at de også vil virke, når beta 7 bliver udgivet inden for den næste korte tid?
Den er heldigvis lige her. Ifølge Counter-Strike.de, har programmøren DaTa lovet en version 2.1 indeholdende følgende opdateringer og kompatibel med beta 7, lige efter dennes udgivelse:
- Botterne vil kunne bruge alle de nye beta 7 våben.
- Mulighed for at se gennem botternes øjne, når de spiller.
- Mulighed for at bestemme hvilke botter, der skal hoppe på hvilke hold.
Den nye version vil dog ikke indeholde nogen forbedring af den kunstige intelligens.

























