DsJ var først i forummet: Trailer nummer to til Avengers: Endgame er ude i dag.

Avengers: Endgame er den 22. superheltefilm fra Marvel Studios, og den sidste film i tredje fase af Marvel Cinematic Universe. Filmen giver os afslutningen på begivenhederne i Avengers: Infinity War, og den havde da også oprindeligt titlen Avengers: Infinity War – Part 2.

I forhold til den første trailer, indeholder den nye lidt flere hints om filmens handling, så hvis du gerne vil slippe for spoilere, er det nok en god ide at undgå både traileren og tråden i forummet.

Avengers: Endgame får premiere i Danmark onsdag den 24. april, hvor undertegnede og formodentlig en hel del andre Daily Rush’ere vil være at finde i biografen.