Hvis du endnu ikke helt har fattet det, så er Among Us! larmende populært. Spillet vandt afsindig succes i 2020, efter en håndfuld YouTubere tog spillet til sig, og det er nu kulmineret i en ganske imponerende førsteplads. Among Us! er nemlig det mest downloadede spil på mobile platforme på verdensplan i hele 2020.

Med 264 millioner downloads fordelt på Google Play og App Store, har det altså snildt overhalet andre kolosser på platformen, som for eksempel PUBG, Subway Surfers og Roblox.

Among Us! er dog ikke spillet med den største indtjening. Den ære går til PUBG, som ifølge analysen fra apptopia har hevet hele $1,1 milliarder ind. Med sådan et beløb i bagagen, så er det vel ok at det ikke nødvendigvis er det spil, som lige er blevet downloadet flest gange.

Analysen er ganske interessant læsning, da den også viser lignende data for applikationer omhandlende streamingtjenester, helbred, dating og mere til. Skal du derfor have lidt hyggelig dataafkodningslæsning denne fredag aften, så er apptopias analyse over de mest populære og indtjenende apps for sidste år værd at læse.

5 KOMMENTARER

  1. Jeg har prøvet Among Us et par gange, men det fangede mig bare overhovedet ikke. Men der er så rimelig mange, der ikke er enige

  2. Man må da også trutte lidt i den hjemlige trompet. Det er imponerende, at Subway Surfers stadig leverer den slags tal. Spillet er fra 2012. Go Denmark!

  3. Min søn er vild med det, men da han ikke kan skriv endnu – så er han rimelig sus og bliver yeetet i luft slusen konstant. Han ser videoer med among us reenactment med bamser, for så selv at lege among us med sine bamser.