Sonys problemer med sikkerheden omkring PlayStation Network, som nu er blevet døbt PSN-Gate, bliver nærmest værre dag for dag. Sony var en uge om at informere deres kunder om, at personoplysninger (inkl. kreditkortoplysninger) var blevet kompromitteret og det har nu fået den amerikanske senator Richard Blumenthal (D) til at reagere. Han har skrevet et brev til SCEA-chef Jack Tretton, hvor han ganske rammende kritiserer Sony for at have tilbageholdt den slags vitale oplysninger og forhindret de over de mange mio. PSN-konti-ejere i selv at reagere og tage deres egne forholdsregler. Dertil er der blevet offentliggjort en række chat-logs imellem hackere, som anskueliggører præcist hvor dårlig sikkerheden har været på Sonys netværk. Har du en PSN-konto, og benytter du samme password andre sensitive steder, bør du holde øje med dine kontoudtog og ellers se at få skiftet dine passwords i en fart. Sony har på deres europæiske PlayStation Blog website, kommet med endnu en lille udtalelse, som forsøger at forklare, hvorfor vi måtte vente en uge på at få hele sandheden at vide.


























Dejligt at politikerne begynder at presse/kritisere Sony en smule også. Det ser godt nok ud til, at Sony har sovet i timen. Dermed ikke sagt, at det er deres egen skyld, men de kunne have håndteret sagen bedre over for deres kunder. Efter min mening.
Synes det er lidt plat at alt bliver kaldt “noget”-gate… altid noget med gate.
Ja, jeg kender godt Watergate, men synes det er plat at det skal hedde det hver gang
#2 Jeg tænkte præcis det samme. Watergate kommer jo ikke af at skandalen handlede om vand, og så smed man gate bagefter.
Konsoller er generelt ynkelige, deres online service er ynekligt.
Men at tilbage holde informationer i en uge sådan hackerne faktisk kan nå at misbruge dem, det er satme godt nok ynkeligt til en helt ny grænse.
PC ftw. det duer simplehen ikke nogen alene skal styrer så meget, de er jo tydeligvis ikke omgaven voksen, det må da være en retsag mod sony hvis nogen folk har fået misbrugt deres kredit kort eller andet.
Det er måske taget lidt ud af kontekst, men jeg ved, at mange skoser vores NemID løsning, men i tilfælde af, at de ripper al information om dig (inkl. diverse kodeord), så er jeg sq meget glad for den lille papirlap… Eller er jeg bare naiv?
#4:
De er ikke så ynkelige som haters der bruger hvert sekund af sit liv på at bashe. Se, DET er ynkeligt.
hmm kan overhoved ikke huske mit PSN password, så aner ikke hvilke andre steder jeg har brugt det samme :s
#4 lol du er så blæst!