Det allerede føromtalte America’s Army projekt, som den amerikanske hær står bag, meddeler – at man er klar med Operations: Defend Freedom (en af to spil, der begge er en del af samme projekt) – på den amerikanske uafhængighedsdag – den 4. juli. Spillet er efter sigende et taktisk-baseret FPS-spil og man kan læse mere om Operations: Defend Freedom på America’s Armys nyhedsside. Spillet vil nok i første omgang begejstre patriotiske amerikanerne, men hvem ved – måske tiltaler det også europæere.

























