God aften kære Daily Rush’ere. Jeg håber i har husket at købe popcorn, cola og andet amerikansk snask, for i nat går det løs igen. Nogle af jer har sikket allerede gættet hvad det er jeg fabler om, men lad os dog bare slå det fast for alle. I nat kl. to dansk tid starter årets NFL sæson. Første kamp står imellem de forsvarende Super Bowl mestre Indianapolis Colts og sidste års store positive overraskelse, New Orleans Saints. Det er desværre “B-holdet” på TV3+ som tager sig af premieren, men mon ikke det går alligevel. Ved udgangen af sidste år var vi mange som frygtede for fremtiden, da vores elskede NFL på ZULU så ud til at lukke. Det gik dog ikke så galt, og efter TV2 Sports ankomst, er det bare blevet dobbelt op. Flere kampe og flere valgmuligheder på to kanaler. Jeg håber i nyder kampen og ikke er alt for klatøjede i morgen.

17 KOMMENTARER

  1. Jeg glæder mig helt ustyrligt… og jeg tror vi skal passe på med, at dømme 3+ holdet som B-hold… de virker ok skarpe. Men lad os nu se.

    49’ers forever

  2. Selvfølgelig er man lige flyttet hjemmefra og har fri fra skole imorgen, men har naturligvis ikke 3+ til at kunne se kampen iaften eller TV2 Zulu eller Sport til at se fremtidige kampe =(

    Så god fornøgelse til alle jer som skal og kan se det, mens jeg kan sætte mig hen i krogen og tude over at jeg ikke har muligheden for at følge med i NFL i år.

  3. De er nu slet ikke dårlige på 3+, synes jeg. Bubba er sej!

    Lige nogle uger, så tror jeg de er mere afslappede, så kan det blive ganske godt.

  4. Ja, det var faktisk ganske udemærket af 3+, satme ikke mange reklamer undervejs, en af kommentaterne var faktisk dygtig (ham den tykke).

    Dog havde de 2 andre ikke styr på en skid, de skal vist lige ind i rutinen.

    De kan godt bruges, indtil gode gamle NFL-ming og Bøjgaard går på lørdag – se, det er en helt anden liga!

  5. Det gik da meget godt for 3+. Jeg må sige jeg er overrasket over at der ikke var flere reklamer. Da 3+ viste Pro Bowl i foråret var det næsten ikke til at holde ud med så mange reklamerpauser.

    Ham Bubba var da en udemærket kommentator – men lagde I mærke til at der var spanske kommentatorer på signalet fra USA i starten?