E3 er for alvor i gang i Los Angeles, og vi har her på Daily Rush bestræbet os på at bringe historier fra de store pressekonferencer. Flere shows havde store overraskelser i hatten, mens andre snarere lullede seerne i søvn. Internt har vi også drøftet et par favorit-annonceringer og præsentationer, men vi vil naturligvis også høre hvem I synes slap bedst fra sin pressekonference. Før E3 startede var et væsentligt flertal overbevist om at Bethesda ville markere sig stærkest, men har jeres holdninger ændret sig nu hvor det hele er overstået? Vi har oprettet en ny afstemning, hvor I kan tilkendegive hvem I synes leverede det bedste show.