Et tv-tip: DR2 (tv-kanalen, ikke Daily Rushs hemmeligholdte søstersite) sender i aften kl. 23.00 dokumentarfilmen Outfoxed: Murdochs krig mod journalistikken. Filmen tager et kig på FOX News, den mest sete nyhedskanal i USA, og hvis du kunne tænke dig at vide hvor stort et politisk bias man kan slippe afsted med i staterne, så bør du absolut ikke gå glip af filmen. At kalde FOX for ærke-republikans ville være en underdrivelse – folk der anklager Danmarks Radio for at være for rød aner ikke hvor godt de har det. Og nu til noget aftenlæsning:
- Grinet hele vejen ud af banken: En kroatisk bankrøver fik en noget anden modtagelse, end han havde forventet, da han ved middagstid forsøgte at røve en bank i Zagreb. I stedet for at følge røverens instrukser, slog ekspedienten en hånlig latter op, hvilket gjorde røveren så befippet, at han stak halen mellem benene og skyndte sig ud. Amatør.
- Ønsker herren en C- eller D-skål? At kunstige bryster er populære blandt mænd, kan næppe kaldes en grov generalisering. Men at de i Shanghai er så populære, at mænd også får brystimplantater, må alligevel komme som en overraskelse. Dillen skyldes angiveligt, at forretningsmænd i byen ønsker at imponere kvinder, kunder og chefer. Den lader vi stå et øjeblik…
- Kurven vendt for amerikansk fedme: Antallet af fede amerikanere er holdt op med at vokse (hø! hø!). De sidste to år har antallet af overvægtige amerikanere ligget på 62% af den samlede befolkning, hvor tallet ellers er steget stødt mellem 1995 og 2002. “Vi vidste det ville ske”, udtaler en repræsentant for analysebureauet NPD. “Amerikanerne kunne simpelthen ikke tage mere på”.
- Pengetanken er tom: Vi bliver i USA. Den amerikanske finansminister, John Snow, kunne i dag berette, at den amerikanske statskasse er tom. Al indbetaling af pensionsfond er standset, for ikke at foværre statsbudgettet, der i øjeblikket har et underskud på 4430 mia. kroner. Men hvad, det er vel ikke noget, et par skattelettelser til de rige ikke kan rette op på.
- Hævnen er sød: Man skal ikke tage gas på George Clooney. Den selvudnævnte prank-meister fik en sød, sød hævn over Brad Pitt, der ellers havde taget røven godt og grundigt på Clooney under indspilningerne til Oceans Twelve. Som tak for spøgen satte Clooney et klistermærke med teksten Small Penis Onboard fast på Pitts kofanger, og sidstnævnte opdagede det først da han var kommet hjem til konen. Men han havde da godt nok undret sig over hvorfor alle de andre trafikanter havde grinet og vinket til ham…


























lang tid siden der har været en god aftenspiller…. og skal klart se rubert (uber-konsersativ) murdoch programmet
Det er muligt at jeg husker forkert, men ejer han ikke også viasat? (TV3 med flere)
Eller tilhører de Berlusconi?
Faktum er at vi kan regne med Murdoch hvis TV2 sættes til salg.
#2, nej, men han ejer alt hvad der hedder noget med “Sky” og “Fox”.
Wauw, han satte et klistermærke på mandes bil som hævn. Hvis det var mig havde jeg skåret bremsekablet over.
#4 han laver spøg og skæmt, ikke mordforsøg
Findes der objektive nyheder… ED?! =)
#6, Nej
Søreme rart at hun tænker på de kunder der var i banken… (hvis der var nogen altså)
argh… ikke o’reilly med hans “no spin zone”
SHUT UP you flip-flop’er
Det var så alligevel den mest uhyggelige film jeg har set i år.
Jeg kunne godt lide det klip hvor Rupert Murdoch sidder på FOX og fortæller at økonomien er i fremgang og alting går strålende, mens news-tickeren i bunden viser at både NASDAQ og Dow Jones er gået ned med over 18 point. Hej-hej.
Det var sgu noget af en dokumentar.
Dog tror jeg at man, ligesom med Michael Moore’s film og programmet om månelandingen skal passe på med helt at dømme, før man hører samme historier to steder fra.
Selv om meget af det de fremlagde virkede svært at modbevise, specielt kritikken af “Fair and Balanced”-logoet.
De skyder lidt sig selv i foden ved at afslutte med en propaganda-agtig opsang med underlægningsmusik.
#12 tja, jeg har set brudstykker hist og her mht fox, murdoch, o’reilly, limbaugh, osv. som skræmmer mig… jeg begynder at håbe på at nogen går amok udvalgte steder i usa… med våben, altså
Fandt lige dette guldkorn på filmens officielle hjemmeside:
http://http.dvlabs.com/carolina/Outfxd2/oreilly_lies.mov
og tilføjer lige nogle doonesbury striber, som pudsigt nok omhandler outfoxed og rammer en del af pointerne
link
Håber også snart jeg kan få set Fahrenheit 9/11. Michael Morre er for sej, men nu også eftersøgt? http://michaelmoore.com/words/message/index.php?messageDate=2004-10-06
http://michaelmoore.com/
edit: more moore (se video klippet Moore vs. O´reilly)
http://www.foxnews.com/story/0,2933,127236,00.html
At foxnews er det mest sete nyhedskanal, hvad siger det lige om amerikanerne?
#17 gad vide hvor mange “shut up” de har klippet fra det transscript
#18 at propaganda virker?
Jeg er rystet….vidste godt propaganda ikke blev afviklet sammen med Sovjetunionen, men var alligevel ikke klar over det var så populært i dobbeltmoralens højborg nummer 1.
I glemte den her