Vi fortalte allerede tidligere, at Activision havde taget de store overskrifter de seneste par dage. Her fredag og lørdag løb deres store Call of Duty XP event af stablen i Los Angeles og der er var ikke sparet på noget som helst. En stor venue, udendørsaktiviteter, kendte ansigter og en masse afsløringer og begivenheder stod på menuen. Activision Publishing chef, Eric Hirshberg, kunne endelig fortælle mere om det Call of Duty: Elite abonnement, som Activision varslede sidst i maj måned. Det kommer til at koste $49.99 pr. år og vil bl.a. inkludere alle 20 planlagte DLC’er (udvidelser). Dertil er der mere plads til dine videoer og Activision lover også daglige konkurrencer. Du får dertil en gratis App på din iPhone / Android telefon. Skulle du være interesseret i den store “Hardened Edition” af Modern Warfare 3, inkluderer den et helt års abonnement. Microsoft kunne, via Major Nelson også præsentere en 350 GB MW3-branded Xbox 360 konsol. Du bør tage et smut forbi VG247, som bidrager med et glimrende og overskueligt resumé af hvad der gik for sig på Call of Duty XP i Los Angeles.

6 KOMMENTARER

  1. Det var da fuldstændig sindssygt med 20 DLC’er!

    Jeg skal helt klart have spillet, men garanteret ikke særlig mange af DLC pakkerne.

    Til gengæld vil jeg gerne have Hardened Edition, HVIS DE UDGIVER DEN TIL PC!