Activisions spam af musikspil og især Guitar Hero-varianter ser ud til at stoppe i år. Firmaet har i forbindelse med offentliggørelsen af deres samlede udgivelsesplaner for 2010, sadlet om når det gælder deres tilgang til musik- og rytmespillene. Der vil således blive skåret ned i antallet af udgivelser og blive fokuseret på at gøre det næste Guitar Hero og DJ Hero mere tilgængeligt for flere gamere. Activision har ligeledes meddelt, at de ikke længere vil udgive disse spil til PlayStation 2. Du skal derfor se dig om efter en nyere konsol, hvis du stadig vil være med hvor det sker.