Skulle du ikke have opdaget vores reference til Activision Blizzards udgivelsesliste for efteråret 2009, har Activision nu sat en definitiv dato på både DJ Hero og Band Hero. Den 30. oktober vil DJ-villige gamere kunne slå sig løs med DJ Hero på stort set alle stationære konsoller. Band Hero følger ugen efter (den 6. november) med et Band Hero: Superbundle (PS3, PS2, X360) og et stand-alone spil uden alt gearet. Wii-ejerne må vente til den 13. november med deres Band Hero. Sidst men ikke mindst er Lego Indiana Jones 2: The Adventure Continues på gaden den 20. november til samtlige platforme inkl. DS og PSP.