Ubisoft sprøjter trailere ud fra Assassin’s Creed III lige i tiden. Men nu er der altså også kun få uger til, at vi kan sætte tænderne i, hvad der burde blive en af 2012’s lækreste spilbøffer. Den nyeste trailer fokuserer på multiplayer, hvor vi får lov til at se nærmere på Wolf Pack, Domination og flere af de 16 multiplayerkarakterer. Trailerne ligger som altid og venter på dig under nyheden. Assassin’s Creed III udkommer først til Xbox 360 og Playstation 3 den 30. oktober, og PC-udgaven skulle følge den 20. november, og endelig får vi Wii U-versionen den 30. november sammen med konsollen. Vi har et stort Assassin’s Creed III preview til dig, som du kan spendere ventetiden på.

























