Ubisoft udvider Assassin’s Creed III franchisen i slutnigen af denne måned. Vi skal ikke blot kravle, myrde og snige os rundt som Connor på Playstation 3 og Xbox 360. PS Vitaen får nemlig sit helt eget Assassin’s Creed-spil i form af Assassin’s Creed III: Liberation. Her følger vi den mørklødede Aveline og hendes kamp for frihed. Af et håndholdt spil at være, ser det simpelthen fabelagtigt flot ud. ACIII: Liberation har ingen problemer med at stå skulder ved skulder med Connors eventyr på konsollerne. Tjek selv Avelines smækre kravlerier ud i videoen under nyheden.