The Game Awards vil blive afholdt den 8. december kl. 2.30 dansk tid. Fire spil (2 fra Nintendo) har hentet seks nomineringer hver. Se alle de nominerende her.

Efter et forrygende spilår er det igen ved at være tid til Geoff Keighleys The Game Awards. Listen over nominerende spil blev offentliggjort her i nat og ikke overraskende er der en lille håndfuld som markerer sig i flere kategorier.

The Legend of Zelda: Breath of the Wild, Horizon Zero Dawn, Super Mario Odyssey og Destiny 2 har hver fået seks nomineringer. Wolfenstein 2: The New Colossus, Persona 5 og Cuphead følger med fire nomineringer og PlayerUnknown’s Battlegrounds har fået tre.

De nominerende spil til Årets Spil er som følger:

  • Horizon Zero Dawn (Guerrilla Games / Sony Interactive Entertainment)
  • Persona 5 (Atlus)
  • PlayerUnknown’s Battlegrounds (PUBG Corp.)
  • Super Mario Odyssey (Nintendo EPD / Nintendo)
  • The Legend of Zelda: Breath of the Wild (Nintendo EPD / Nintendo)

Du kan tage et smut forbi The Game Awards websitet og kigge på den fulde liste af nominerende i samtlige kategorier.

14 KOMMENTARER

  1. jeg har ikke spillet Persona 5, men alle de andre spil har jeg lagt +50 timer i. For mig er det mellem Horizon eller PUBG. Tror det bliver PUBG for mig, da det spil er så banebrydende fedt! Kommer til at smide 100-vis af timer i det i 2018 også

  2. Har lagt omkring 50 timer i f.eks. Nier Automata og 20 timer Life is strange: Before the Storm.

    Har allerede lagt mange timer i PlayerUnknown’s Battlegrounds og Total War: Warhammer II og det er også dem som jeg kommer til at spille endnu flere timer i 2018 også.

  3. Jeg har virkeligt været splittet i mellem, om jeg skal stemme på Odyssey eller BoTW. Begge fremragende spil.

    Jeg har dog valgt at stemme på BoTW. Men Odyssey fortjener ligeså meget GOTY prisen.

  4. “Most Anticipated Game Presented by McCafé”
    Come on… Pris til bedste marketingkampagne, og selv prisen er opkaldt efter marketing.

  5. Nu har jeg ikke prövet mig med BoTW, da jeg ikke ejer hverken switch eller wiiu, men for min del er den klare vinder Horizon Zero Dawn, kan stadig finde spillet frem og nappe lidt mere så jeg kan få en 100% på det spil.

    Utrolig tilfredstillende når man spiller på Hard og nakker ned de store maskiner. Og spillet er jo simpelthen for sprödt på PS4 pro med 4k og HDR – 2 tommer op!