Gooseman har endnu ikke besluttet sig for hvorvidt Counter-Strike mod’et skal have en fremtid som et Team Fortress 2 projekt, men han skyder selv på at der er 70% chance for det.
Team Fortress 2-enginen virker umiddelbart som den perfekte platform for Counter-Strike 2. Voice-kommunikation, forbedret netkode og kommander-rolle giver alle god fornuft i Counter-Strike sammenhæng. Alligevel er Gooseman ikke sikker på at han vil være manden, der opfylder håbefulde fans våde drømme om et ægteskab mellem TF2 og CS-konceptet.

70% chance skyder Gooseman på at der er for at Counter-Strike 2 med Team Fortress 2-teknologi bliver en realitet. Motivationen er den største hindring for projektet, tilstår Gooseman. Hvis motivationen mangler, bliver der ikke noget Counter-Strike 2.

Det er dog ikke fordi Gooseman ikke er interesseret i Team Fortress 2s nye muligheder. I et interview på TF2Source.com savler han både over enginens mesh deformation (der giver modeller et mere naturligt look) og muligheden for at lave helt nye modeller, men det er altså ikke nogen garanti.

Link: TF2-centreret interview med Gooseman