Enhver spiljournalist kan ikke undgå at bemærke, at Nintendos store håndholdte fokus går udover Wii’en, som det seneste år har måtte æde et stagnerende salg. Det forsøger altid positive Nintendo of America-chef, Reggie Fils-Aime, dog fint at bortforklare i et interview med IGN. Fils-Aime forklarer at Nintendo har rigeligt med bolde i luften og derfor har skubbet stort set alle store Wii-titler til senere på året, hvor de kan få producentens fulde opmærksomhed. Nintendo skal nok passe på ikke at udvise overmod. I en branche, hvor tingene går stærkt, kan det meget vel være lidt for sent.

























