De fleste af os har efterhånden været igennem BioShock på mere end en måde og venter spændt på de downloads, som mange af os antog som en selvfølgelighed, da det kom frem at der var nævnt nogle “nye plasmids” og “gene tonics” i koden til spillet. Derfor forventede mange, at der ville blive tale om downlaods til først og fremmest Xbox 360-udgaven af spillet. EuroGamer giver i dag et referat af, hvad der har ledt til spekulationerne og fortæller ved samme lejlighed, at 2K Games ikke vil af eller bekræfte om, hvorvidt de har planer om disse små lækkerbiskener. Du kan også læse den oprindelige tråd med de mange mystiske referencer på 2K Games’ eget BioShock forum. Det ville dog være yderst lækkert med nye plasmids og tonics og derved en ny vej igennem fænomenale BioShock.