Danske IO Interactive fremviste det længeventede Hitman: Absolution ved E3 2012. Det er dog først nu, at den 17 minutter lange Streets of Hope-video er blevet frigivet. Den bringer vi nu her i sin fulde længde. Du finder den under nyheden. Der er masser af lækre detaljer i videoen, når Mr. 47 skal have fingrene i Lenny “The Limp” Dexter, der er godt beskyttet af banden “The Cougars”. Læn dig tilbage og nyd Mr. 47 folde sig ud. Hitman: Absolution udkommer til PC, Xbox 360 og Playstation 3 den 20 november.

























