I forbindelse med Super Marios 35-års jubilæum annoncerede Nintendo tilbage i september det første nye Game & Watch håndholdte spil siden 1991. Maskinen kom på gaden den 13. november og til absolut ingens overraskelse er den allerede blevet hacket til at køre Doom.

Det er den tyske hardware hacker Thomas Roth, også kendt som Stacksmashing, der har påtaget sig den meget vigtige opgave. Han har måttet lave nogle modifikationer, som f.eks. at fjerne textures fra spillet, for at få det til at køre på Game & Watch. Men det er umiskendeligt Doom, der kører på den lille maskine.

Hvis du er interesseret i de tekniske detaljer om Stacksmashings bedrift, fortæller han meget mere om arbejdet i denne video:

Det skal nok blive spændende at se, hvad andre kan få ud af maskinen herfra, nu det første spadestik er taget til at loade andre spil på Game & Watch.

2 KOMMENTARER