Sidste år sendte engelske Retro Games Ltd en fuld størrelse emuleret Commodore 64 på gaden under navnet THEC64. De har nu taget 64’erens lillebror VIC-20 fra 1981 under kærlig behandling og det er der kommet et nyt produkt ud af, som selvfølgelig hedder THEVIC20. Maskinen har fået en passende 80’er-inspireret trailer, som du kan se over nyheden her.

Der er igen tale om en fuld størrelse maskine med fungerende tastatur og et medfølgende joystick. THEVIC20 kan sættes til TV’et via HDMI og den har selvfølgelig en stribe indbyggede spil. Blandt titlerne finder man klassiske spil som Bewitched fra Imagine og Gridrunner fra Llamasoft. Udover de 64 medfølgende spil kan man selv loade programmer fra USB.

THEVIC20 kan pudsigt nok bootes i en Commodore 64 mode (ligesom THEC64 har en VIC-20 mode) og der er også Commodore 64-titler blandt de medfølgende spil. Om man skal vælge den ene eller den anden handler altså først og fremmest om hvordan kabinettet ser ud og hvilke spil, der følger med maskinen.

THEVIC20 ankommer den 23. oktober i år og kommer til at koste €119,99.

4 KOMMENTARER

  1. Og Ja spillene bla:

    North and South
    Moonstone
    Wings
    Wings of Fury
    Sensible Soccer
    Super Frog
    Project X
    Alien Breed
    Monkey Island