Forventningerne op til lanceringen af AMD’s nye Ryzen 5000-serie CPU’er har været skruet godt op på det seneste. Ikke mindst efter AMD’s egen præsentation af Ryzen 5000 ved den første Red October event i sidste måned. Kl. 15:00 i dag faldt embargoen så endelig på de nye CPU’er. Og at dømme ud fra anmeldelserne, så leverer AMD varen over hele spektret.

Både i diverse produktivitets benchmarks samt i spil er Ryzen 5000 helt i front og topmodellerne 5900X og 5950X gør flere steder rent bord. Hvis man har lyst til at dykke ned i de mange anmeldelser og benchmarks, er der en fin opsamling ovre hos VideoCardz.

På spilfronten er der virkeligt noget at komme efter. AMD har ellers i årevis haltet efter Intel i netop spilperformance med deres CPU’er. Men i dag kom vendepunktet. AMD er med helt fremme og topmodellen 5950X er fuldt ud konkurrencedygtig med Intels nuværende topmodel i9 10900k. I visse spilbenchmarks ses endda eksempler på, at selv den mindste model Ryzen 5600X kan slå Intels topmodel.

Bemærk dog, at forskellene primært kommer til udtryk i 1080p opløsning, hvor CPU’en hurtigt bliver flaskehals i systemet. Spiller man i 1440p opløsning eller højere, så vil der generelt være væsentligt mindre at vinde på at skifte til de nye Ryzen CPU’er. Sørg derfor også for at tjekke benchmarks i den opløsning din egen skærm trækker, inden du springer ud i en dyr opgradering.

Her ved lanceringen er der blot fire modeller at vælge mellem: Ryzen 5 5600X, Ryzen 7 5800X, Ryzen 9 5900X og Ryzen 9 5950X. De danske priser ligger i skrivende stund på henholdsvis ca. 2400, 3600, 4400 og 6400 kr. Der er sket en mærkbar prisstigning siden sidste generation af Ryzen CPU’er og specielt Ryzen 5800x og opefter kan ikke siges at give mest smæk for skillingen for den gennemsnitlige gamer. Men vil man være med helt fremme, så er der ingen tvivl om, at Ryzen 5000 er vejen frem fra i dag af.

En lille men ikke helt uvæsentlig detalje er, at alt pt. er udsolgt fra de danske forhandlere. Undertegnede var selv blandt de glade gamere, der sad klar ved skærmen, da klokken blev 15:00 i dag. Og jeg var tydeligvis ikke alene, for der gik ikke mange sekunder før diverse webshops begyndte at bukke under for presset. De indikerede leveringstider for næste sending af Ryzen 5000 CPU’er løber aktuelt langt ind i december.

Hvis du har lyst til at tale mere om de nye Ryzen CPU’er her på Daily Rush, så kig endelig forbi den aktuelle forumtråd om emnet.

 

10 KOMMENTARER

  1. God og informativ artikel. Ærgerligt at der ikke er mere at “hente” ved 1440p opløsning i spil. Det giver jo ikke det store incitament til investere i ny CPU?

  2. #2 Det giver da enormt meget mening i alle de titler, hvor du er CPU begrænset i 1440p

    Eller mener du det på samme måde som at det er “ærgerligt” at der er kommet en ny lækker bil på markedet når din nuværende bil løser alle dine transportopgaver uden problemer?

  3. #3 Ja til din bilanalogi. Det var specifikt den her del jeg refererede til:

    “Bemærk dog, at forskellene primært kommer til udtryk i 1080p opløsning, hvor CPU’en hurtigt bliver flaskehals i systemet. Spiller man i 1440p opløsning eller højere, så vil der generelt være væsentligt mindre at vinde på at skifte til de nye Ryzen CPU’er. Sørg derfor også for at tjekke benchmarks i den opløsning din egen skærm trækker, inden du springer ud i en dyr opgradering.”

  4. DeJeg står ved min kommentar til 1440p opløsning. Selvfølgelig er der spil hvor man bliver GPU begrænset i den opløsning, det nye Flight Simulator som et eksempel, men i de fleste spil svinder fordelene ind. Se som eksempel https://www.guru3d.com/articles_pages/amd_ryzen_7_5800x_review,24.html

    Kommentaren skal også ses i lyset af merprisen. Man kan gå en Ryzen 3600 CPU til ca 1450 DKK, og den en er altså ikke så ringe endda i forhold til efterfølgeren 5600x.

  5. #4
    Har intet med cpu’en at goere
    1440 er det blot fordi graffikort er for langsomt
    hvis CPU ern hurtiger i 1080 er den hurtigere. nar et nyt spil kommer ud hvor der kraver mere af cpu;en vil en cpu der e hurtiger i 1080 ogsaa vare hurtiger i 1440 fordi… cpuen er hurtiger

    det svarre sig til at vare aergeligt over at et nyt graffikort ikke giver en hojere score i Crystal diskmark

    Det er vigtigt at huske paa hvad en bechmark tester

  6. Helt enig med #7

    Ser ud til at #0(artikel forfatter) og #2 er forvirret over sammenhængen imellem at teste ved hhv. høje og lave opløsninger, alt efter om det er cpu eller gpu ydelsen, man vil illustrere forskelle på! Og igen hvorfor dette er relevant, hvis man senere skal udvælge disse dele til et samle-selv system, hvor man sigter efter max ydelse indenfor et givet budget!

  7. #9 Beklager hvis jeg mistolkede dig, men tror det var denne linie i din artikel, der triggede mig: Citat “Spiller man i 1440p opløsning eller højere, så vil der generelt være væsentligt mindre at vinde på at skifte til de nye Ryzen CPU’er”!

    Altså, læser man ordret hvad du skrev, siger du jo faktisk at spiller man i høje opløsninger er cpu hastigheden ligegyldig! Hvilket jo ikke er teknisk korrekt formuleret, og kan derfor potentielt forvirre gamere som ikke er så meget inde i de tekniske detaljer! Eller for at citere SvenB : “Det er vigtigt at huske på, hvad en benchmark tester” ;-P

    Men ja, GPU’erne er bagefter på hastighed(også de sidste nye), hvis folk forventer at kunne maxe ud gfx settings og samtidig afvikle spillene flydende i 4K……hvilket er det jeg ser folk skrive over det meste af nettet. Hvilket fortæller personer som mig at folk ikke er nok inde i hvordan tingene hænger sammen rent teknisk!

    /rant off