Tirsdag den 27. juli 2010 blev StarCraft II endelig udgivet efter lang tids venten. Dette var kulminationen på Blizzards lange engagement i RTS-genren og genrens foreløbige højdepunkt. I dag er der gået 10 år siden lanceringen og StarCraft II er stadig det ypperste RTS-spil på markedet og en førende e-sport.

I StarCraft II mødes tre spilbare racer i en episk kamp om herredømmet. Alle der har spillet StarCraft har sikkert en favorit blandt Terrans, Protoss og Zerg.

Hell, it was about time!

StarCraft II blev annonceret på et event i Sydkorea den 19. maj 2007:

Sydkorea var valgt, fordi det originale StarCraft og dets expansion pack Brood War var blevet utroligt populære der – både som folkesport og som en e-sport under meget professionelle rammer. Sydkorea var synonymt med StarCraft og Blizzard håbede vel på at efterfølgeren både kunne modernisere det etablerede spil der og samtidigt løfte spillet til lignende højder i USA og Europa. Samtidigt havde Blizzard tabt kontrollen med StarCrafts e-sport scene og effektivt tabt rettighederne til den.

Udenfor Sydkorea var det kun et lille hardcore community der stadig spillede StarCraft – primært organiseret omkring TeamLiquid og den reverse engineered battle.net server ICCUP.

Mens vi gamere udenfor havde set på scenen i Sydkorea med misundelse, var det også klart at man ikke kunne tiltrække nye spillere i USA og Europa med et spil, der var fra 1998 og efterhånden tydeligt så gammelt ud. Det var derfor ventet med spænding at Blizzard ville annoncere en afløser.

Fra annonceringen til den faktiske lancering skulle der gå tre år. Selvom det var lang tid medførte det faktisk en opblomstring af communityet for StarCraft: Brood War udenfor Sydkorea. Specielt slog TeamLiquid sig fast som centrum for de aktive spillere og fik stablet nogle seriøse turneringer på benene under navnet TeamLiquid StarLeague (TSL) med TSL1 i 2008 (sponsoreret af Razer) efterfulgt af TSL2 i 2009 (sponsoreret af PokerStrategy.com).

Efter meget lang tids venten, startede betaen for StarCraft II endelig den 17. februar 2010. For mig personligt var det smertefuldt, da det faldt sammen med en længe planlagt backpacking tur til Cambodia og Vietnam. Vel hjemkommen lykkedes det mig dog relativt tidligt at få fat i en beta key og dermed adgang til at prøve kræfter med den nye udgave af spillet.

Wings of Liberty og Battle.net 2.0

StarCraft II blev endelig frigivet og jeg planlagde at købe spillet ved midnat på Falkoner Allé. Hjemkommet med spillet var det bare at få det installeret og få påbegyndt singleplayer (til min kærestes slet skjulte undren). Dette var også lanceringen af Blizzards Battle.net version 2.0, en meget hypet opgradering af den online service, der havde været fundamentet for Warcraft III, Diablo 1 & 2 og det originale StarCraft. Det var lidt sjovt at se venner gennemføre singleplayer samtidigt med en selv, men ellers skulle Battle.net 2.0 vise sig at være lidt af en skuffelse.

Jeg tror mange syntes StarCraft II’s storyline var interessant og varieret, men personligt har jeg altid syntes, at computerspil er et dårligt medie for historiefortælling – og at StarCraft II er usædvanligt klichéfyldt selv for den genre.

Et nyt sats på e-sport

Blizzard havde store planer for StarCraft II som e-sport, men hvordan var spillet sammenlignet med Brood War? Kortene i StarCraft II var mindre end før, sammenstød var hurtigere overstået og de enkelte enheder var væsentligt mere direkte counters til hinanden. Selvom Wings of Liberty-perioden var præget af mange patches, der drastisk ændrede spillet til det bedre, var spillet stadig domineret af enkelte taktikker, der virkede fjollede og uden variation. Dem der spillede i perioden vil altid huske den for kombinationen af Brood Lords og Infestors og modsvaret i form af Protoss’ såkaldte Archon Toilet.

Samtidigt var ranglisterne delt ind i et kompliceret system af points og divisioner, der på ingen måde repræsenterede, hvor god en spiller var. Idéen var, at man tidligt i en sæson blev placeret i en division med 100 andre spillere og det mest var dem, man konkurrerede imod. Men samtidigt spillede man mod alle og så aldrig noget til de andre i divisionen. Dette system var designet til at være tilgivende overfor nybegyndere men virkede inkonsekvent. I dag er det stort set uændret i brug. Bag de komplicerede ranglister er ens reelle rang baseret på en ELO-lignende beregning kaldet MMR, men hvad ens MMR egentlig var, skulle der gå mange år før man fik lov at se.

På den anden side var der masser af nye spillere og penge til store e-sports turneringer udenfor Sydkorea. I Sydkorea fik Blizzards stærkere forhold til at eje rettighederne for StarCraft II (og sikkert også andre spil som LoL etc.) langsomt undermineret den sydkoreanske e-sportsorganisation KeSPA’s rolle og pengene i de udenlandske turneringer trak flere og flere sydkoreanske spillere til sig og til udenlandske hold. I 2010-12 var der store diskussioner om hvorvidt det var en positiv ting for scenen at alle turneringer var domineret af sydkoreanere, hvor argumentet på den ene side var, at det gav de bedste spil at se på, men omvendt ikke tiltrak så mange internationale seere.

Blizzard endte med at indføre en region lock, der låste de fleste turneringer til folk bosiddende i den samme region. Det gav endeligt lidt luft til amerikanske og europæiske spillere, men hev også samtidig en væsentlig del af økonomien ud af den koreanske scene. Mange hardcore fans var utilfredse med det og en enkelt YouTube-kendis John ”TotalBiscuit the CynicalBrit” Bain gik så lang at han personligt finansierede et team (Axiom) for sydkoreanske spillere.

Twitch

StarCraft II’s udgivelse og justin.tv hang uløseligt sammen og justin.tv, der kort tid efter blev til Twitch, ville ikke have haft den start, det havde, uden StarCraft II. Som noget helt nyt blev kampe i StarCraft II livestreamet og borte var de dage, hvor man kun havde VODs til download eller til nød på YouTube til at følge med i.

I dag er Twitch nok mere kendt som den dominerende streamingtjeneste for spil som Fortnite, CS:GO og mange andre.

Heart of the Swarm

Der havde fra starten været planlagt to opfølgende udgivelser til StarCraft II og den første af dem var klar den 12. marts 2013. Heart of the Swarm havde Zerg som singleplayer kampagne. Igen, jeg er ingen fan af historien, men der var mange specielle game mechanics og det var poleret og gennemført.

Til selve spillet var den største nyskabelse nok Zergs enhed Swarm Host. Selvom alle racer fik tilført nye enheder var denne, mere end de andre, kendetegnet ved Heart of the Swarm. Som en siege-enhed, der kan grave sig ned, fik den multiplayer til at blive langsommere og trak spillene i langdrag. Det mest ekstreme eksempel var et opgør mellem FireCake og MaNa, der varede historiske 2 timer og 10 minutter.

Hvor svenske ThorZain (Terran) havde været det skandinaviske islæt tilbage fra TSL-turneringerne i Brood War og op gennem Wings of Liberty, var det nu norske Snute (Zerg), der gjorde Swarm Host’en til sin signaturenhed og dominerede macro games i Europa og USA.

Internationalt var Heart of the Swarm også et farvel til Idra. En amerikansk spiller fra Evil Geniuses og tidligere spiller for koreanske CJ Entus. Idra havde en kæmpe fanskare tilbage fra Brood War-dagene og var udset til at være det ikke-koreanske håb for StarCraft II. Fanskaren skyldtes nok mere Idras vedholdenhed og underholdende dårlige opførsel end hans resultater og i takt med at resultaterne udeblev i StarCraft II, blev hans opførsel dårligere. Før StarCraft II havde det måske ikke været det store problem, men da der kom flere penge i e-sport blev kravene til professionel opførsel også skærpet. Hans exit fra scenen endte med at være en chatbesked på Twitch:

nope you’re all a bunch of f***s, it just so happens I (sic) get paid to treat you like it. It’s f***ing awesome.

Det blev til en fyring fra Evil Geniuses i maj 2013 og efter et par uger uden for teams trak han sig helt tilbage.

Legacy of the Void

Den anden udvidelse til StarCraft II, Legacy of the Void, udkom for 5 år siden den 10. november 2015. Det var tid til Protoss-udgaven af en singleplayer oplevelse. På mange måder var det en større udvidelse af spillet end Heart of the Swam var, da man udover singleplayer også havde inkluderet en ny co-op commanders mode. Den kan ses som singleplayer for teams af to personer og hvor man kan levele sine commanders op. I dag er det vistnok den mest populære mode i StarCraft II og der kommer ofte nye commanders og tweaks til denne mode.

I co-op commander kan man spille kort, der ligner enkelte episoder fra den samlede singleplayer oplevelse, men der er også specielle skills for commanders, der ikke findes tilsvarende i singleplayer. Tæt på 10-års dagen for StarCraft II ser det ud til at der kommer et patch, der også kan kæde mere end ét kort sammen i en co-op mode.

Selvom StarCrafts sjæl er den konkurrenceprægede multiplayer oplevelse, er det et faktum at de fleste spillere er der for det sociale aspekt af det at spille sammen. Co-op commanders var et forsøg på at komme det i møde og blev fulgt op af at StarCraft II blev gjort delvist free-to-play i november 2017.

I multiplayer var Legacy of the Void den udvidelse der efter min mening fik StarCraft II til at ramme den samme grad af modenhed som e-sport som Brood War havde haft 5-10 år tidligere. Kortene var blevet større og bedre og mindre præget af gimmicky elementer som Xel’Naga watch towers, overdrevet brug af breakable rocks og lignende. Det samlede niveau af spillere var også blevet bedre – specielt udenfor Sydkorea.

For os fans var 2018 det år hvor Joona ”Serral” Sotala brød igennem og vandt alle 3 WCS-turneringer og finalen ved BlizzCon. Endelig, efter tyve år med StarCraft I og II, var der en ikke-sydkoreaner der kunne vinde turneringer!

Desværre var Legacy of the Void også præget af at John ”TotalBiscuit” Bain døde i 2018 af tarmkræft, han havde fået konstateret et par år tidligere og at Geoff ”iNcontroL” Robinsson, en old-timer Protoss, kommentator og prominent person på StarCraft-scenen døde i juli 2019 af en pludselig blodprop.

Danskere i StarCraft II

Vi har desværre aldrig haft en dansker der klarede sig helt på topniveau i StarCraft II. Relativt til sin tid havde BabyKnight (Protoss) nok de største resultater i Wings of Liberty og Heart of the Swarm, men i dag er det nok Lillekanin (Terran), der mest er kendt for sin passive turtle-stil, der fører til relativt lange spil.

Verdens bedste spil

Nogle computerspil spiller man i en periode, men StarCraft II er et spil man kan vende tilbage til igen og igen og som stadig er i live og har det godt ti år efter det udkom. For mig er StarCraft en hobby på linje med at spille tennis eller gå til holdbold. For mig er det mere en sport eller aktivitet og i mindre grad bare et computerspil.

Jeg synes det faktum at Googles DeepMind brugte tid og ressourcer på at udvikle en AI kaldet AlphaStar, er en anerkendelse af at StarCraft har en kompleksitet og en dybde, der gør det til verdens bedste spil. AlphaStar blev reelt offentliggjort i december 2018, da TLO og siden MaNa spillede en serie demonstrationskampe mod AI’en og tabte.

Det er ikke for sent at være med

Der er sikkert mange af jer, der spillede StarCraft II da det udkom og siden er blevet inaktive. Jeg vil opfordre til at tage det op igen og komme i gang. Spillet har udviklet sig meget og mest til det bedre.

Hvis man i dag som ny vil introduceres til spillet er det som sagt free-to-play og kan hentes fra Battle.net launcheren eller fra Blizzards eget site. Er man endeligt kommet ind i spillet kan man følge podcastet The Pylon Show og der er også altid nogle underholdende streams i gang på Twitch.

10 KOMMENTARER

  1. SC2 har en helt speciel plads i mit hjerte. Spillede helt fra beta med ven, og halvejs igennem heart of the swarn havde jeg nok 4k spil registreret på bnet. En ven og jeg samlede sig tit i weekender og så turneringer, det var tider. Idag nyder jeg stadig SC2 turneringer i perioder. Men har desværre mistet lysten til spillet. Det er et fantastisk spil og har en meget dedikeret fan skare:)

    Tak for super artikel og tillykke SC2:)

  2. Et virkelig godt spil, måske Blizzards bedste. Jeg blev bare aldrig god til det, uanset hvor meget jeg spillede, men sjovt var det

  3. Jeg er vild med SC2 – ser stadig turneringer og steams på twitch og youtube, synes det er fantastisk underholdning

    Elsker spillet og har spillet det igennem flere gange – har overvejet online, men er sgu blevet for gammel og langsom til det

  4. SC 2 er stadig min foretrukne e-sport at se. Skal nok have gennemført kampagnen en 3-4 gange efterhånden. Har dog aldrig selv spillet 1v1.

  5. Må indrømme at jeg ikke er særlig vild med RTS-MP. Jeg foretrækker helt klart storylines og synes at SC2 gør det skidegodt.
    Wings Of Liberty er standard nok, ikke noget særligt der. Fin kvalitet.
    Heart of the Swarm er i min optik klart det fedeste afsnit!
    Legacy of the Void er ganske i orden. Måske en tand for preachy, men ellers nice.

    Jeg synes især tech-progression for de tre racer er fedt lavet, spiller virkelig godt ind i historien og lore omkring racerne!

  6. @guitarlars det er godt du kan lide single-player. Jeg har kæmpet mig igennem den. Synes det var lidt en pligt når man nu så godt kan lide multiplayer

    @elleve det er jo ikke en pligt at spille 1v1. Jeg har spillet 1v1 en masse, men når jeg kommer flad hjem fra arbejdet kan jeg ofte finde på at hoppe ind i noget teamgame. Det er klart mindre forpligtende og er ganske sjov, selvom Starcraft II ikke er balanceret specielt godt for teams.

  7. Fik spillet en del ranked med Terran og lidt Zerg da spillet udkom og jeg havde gennemført kampagnen. Jeg tabte dog stort set altid til Protoss. De endte typisk med en stor death ball som gjorde min framerate elendig, så det var svært at se hvad der foregik og styre min hær. Til gengæld var min winrate i TvT omkring 90%, så det lykkedes mig alligevel at lande i Diamond ret hurtigt, hvilket var den øverste liga på det tidspunkt.

    Jeg kunne ikke helt vænne mig til intensiteten af 1v1, så efter en periode stoppede jeg med at spille, da jeg fandt det stressende. Nu holder jeg mig til holdspil som Heroes of the Storm. Især unranked modes.

    Jeg forsøgte mig med Heart of the Swarm men gav op i starten af campaign fordi jeg fandt di