Der er langt mellem nye releases i RTS-genren for tiden og især helt nye franchises – men det er ikke desto mindre hvad Iron Harvest fra tyske King Art Games er.

Spillet foregår i en alternativ virkeligheds 1920’ere og steampunk-inspirerede mechs spiller en central rolle. Hvis du synes det lyder tiltalende, er der netop startet en åben beta, du kan kaste dig over. Detaljerne om betaen finder du på King Art Games’ website.

Spillet har også lige fået en ny cinematic trailer, som du selvfølgelig kan se lige over nyheden her.

Iron Harvest udkommer 1. september til PC, Xbox One og PlayStation 4.