Den 29. juni år 2000 blev portene til helvede slået op og Diablo II sluppet løs. Eller med andre ord: Diablo II fylder 20 år i dag.

Hos Blizzard fejrer de dagen med en Diablo II retrospective om udviklingen af spillet og hvordan Diablo II har influeret Blizzards senere udgivelser. Samtidig deler nogle af Blizzards folk ud af deres egne Diablo II tanker og minder.

Og Blizzard har også en lille ekstra gave til Diablo-spillerne. Hvis man logger ind på Diablo III efter i dag, får man nemlig et par Prime Evil vinger til sin karakter i fødselsdagsgave.

Fra Daily Rush ønsker vi tillykke til ét af de absolut mest klassiske action-RPG’er nogensinde!

6 KOMMENTARER

  1. #3 Jeg har gennemført alle 3, men jeg har lagt klart flest timer i 2’eren inkl. expansion. 1’eren er næstbedst, og så kommer 3’eren passende ind på en 3.-plads.