Her til aften streamede CD Projekt Red andet afsnit af deres Night City Wire show, som handler om deres kommende sci-fi RPG Cyberpunk 2077. Gik du glip af det lige under 26 minutter lange afsnit, kan du se det hele lige over nyheden her.

Denne gang lærte vi mere om de tre life paths, Nomad, Street Kid og Corpo, man kan vælge i spillet og hvad konsekvensen af det valg er. Vi fik også set lidt mere til ødemarken Badlands udenfor Night City, som tegner til at blive et rigtigt spændende område at udforske og spille i.

Vi fik også indblik i hvordan det svenske punkband Refused har arbejdet med den musik, som Johnny Silverhands (Keanu Reeves’ karakter) band spiller. Og endelig fik vi også set lidt nærmere på det arsenal af våben, man har til rådighed i spillet.

Cyberpunk 2077 udkommer den 19. november på PC, PlayStation 4, Xbox One og Stadia.

3 KOMMENTARER

  1. Uh… jeg tror ikke denne hedebølge gør det sundt at savle i så store mængder som jeg gør, efter at have set den video…!

    Det lugter som en blanding af de bedste ting fra GTA V og Deus Ex. Niiiiiiiiiiiiiiice!