For nogle timer siden gik Swen Vincke, direktør for Larian Studios, på scenen under PAX East-messen i Boston for at give gamere verden over deres første kig på Baldur’s Gate 3.

Baldur’s Gate er én af de mest hæderkronede af de klassiske RPG-serier, og Larian Studios’ Divinity: Original Sin-spil er helt oppe blandt de allerbedste moderne RPG’er, så det er med god grund at fans af genren har ventet utålmodigt på at se, hvad Larian Studios er kommet op med.

Swen Vincke havde dels spillets opening cinematic med sig og dels gav han over en times demo af spillet. Du kan se den imponerende opening cinematic lige over nyheden her, og du kan se Vincke på scenen under PAX East her:

Spillet blev officielt annonceret under E3 sidste år, men ser allerede nu ud til at være meget langt i udviklingen (selvom der dog stadig var et par fejl under Vinckes demo).

Der er ingen tvivl om, at her er tale om et spil udviklet af folkene bag Divinity: Original Sin. Men der er samtidig også helt tydeligt tale om et Dungeons & Dragons-spil, og det er i denne skribents øjne en meget stærk cocktail. Fans af de gamle Baldur’s Gate-spil skal dog vænne sig til, at al kamp i Baldur’s Gate 3 er 100% turbaseret.

Vincke bekræftede også, at der udkommer en Early Access-version af Baldur’s Gate 3 senere i år. Den endelige udgivelsesdato kendes stadig ikke, men mon ikke det bliver i 2021. Baldur’s Gate 3 udkommer til Windows og Stadia.

12 KOMMENTARER

  1. Hvorfor har du linket til en video af Original Divinity Sin 3?
    Ej det ser ret lækkert ud, men kunne de i det mindste ikke have lavet bare lidt andet UI og ladet være med at genbruge ikoner og det hele fra Divinity.

  2. Jeg er sku lidt skuffet. Havde forventet de havde gjort lidt mere ud af at adskille det fra DOS. Jeg sidder blot tilbage med en følelse af at have set en spille DOS 3.

  3. Æhm. Det’ ik’ gameplay.

    Og en anden ting: hvorfor har de nærmest kopieret en af scenerne fra “War of The Worlds”?? Der hvor folk bliver til støv og ender oppe i “rumskibet”? 😄

  4. Det kan meget vel være at UI og ikoner bliver ændret undervejs, og til at starte med bruger de noget som virker til at vise en demo. Det er stadig meget tidligt.

  5. #6 Håber det, vil tro præsentation igennem ui sagtens kan gøre en kæmpe forskel i at det føles som en fortsættelse til de oprindelige BG spil.