Tilbage i november kunne BioWare afsløre, at en remastered udgave af den populære Mass Effect-trilogi er på vej i form af Mass Effect: Legendary Edition. Samlingen vil indeholde de tre første spil i serien, med alt dertilhørende DLC, naturligvis opgraderet til afvikling i moderne 4K-opløsning.

Dengang ville Bioware ikke give yderligere info om udgivelsen, end at spillet ville komme på gaden i foråret 2021. Der er dog et par butikker i Singapore og Indonesien, som ikke helt kunne holde sig i ro, og helt uprovokeret har fastsat en uannonceret dato for spillet:

Hvis dit indonesiske ikke er helt skarpt, så kan jeg fortælle at videoen i ovenstående tweet, afslører at Mass Effect: Legendary Edition udkommer den 12. marts 2021, altså sådan cirka om to måneder fra i dag. Eurogamer bekræfter denne dato via deres egne kilder, så det kan altså umiddelbart tyde på, at den er god nok.

Når datoen nu er sluppet fri på denne måde, kan der ikke gå længe før BioWare og Electronic Arts kommer med den officielle udmelding.

17 KOMMENTARER

  1. #1: Jeg ser det også lidt som en mulighed for at komme i gang. Jeg prøvede det første spil i en times tid, uden rigtigt at blive fanget, så det her er da en gylden mulighed for at give det et forsøg til.

  2. Jeg har de tre spil, men har kun spillet den første en 5 timers tid. Har mange gange tænkt på at få dem spillet igennem, men der er desværre alt for mange andre gode spil.

  3. Var trilogien egentlig populær?

    Det første fantastisk, det næste var….ok, mest af alt fordi det første var fantastisk. Det tredie var….well, det var der.

    Mass Effect som helhed er et studie i nedtur. Men for at gå ned skal man starte oppe, og det første var fantastisk, men et boxsæt…meh.

  4. Kommer det til min PS4 – så skal det købes.

    Også selvom jeg har spillet hele serien på xbox

    #4 faktisk var 2’eren i mine øjne en smule bedre end 1’eren – styringen var mindre “kluntet” end i det første

  5. Havde det været en udgave, hvor de havde lavet en total opgradering af grafik til 2020 – som Demon Souls til PS5, så have jeg været interesseret. Som det er nu, så klare jeg mig fint med mine nuværende versioner.

    Det sagt så er spillene efter min mening fantastiske lige op til afslutning, som fejler. Det kunne have været gjort bedre.

  6. God dammit. Der røg 100 timer af mit liv igen…

    Håber mods bliver en mulighed. Jeg opdagede et mod – Operation Paladin – under min sidste gennemspilning, som er en horde-mission, men hvor hele dit squad deltajer. Komplet med dialog, cutscenes osv.

    Det var virkelig godt.

  7. Bedste trilogi i min tid som gamer.

    Det første kapitel havde sine fejl, men en episk historie med svære valg.

    Toeren forbedrede gameplayet, havde stærk start, solid midte, mens slutmissionen skuffede lidt.

    Treeren startede sløvt, men arbejdede sig op. Slutningen var spøjs, men det kunne nok ikke være anderledes.

    Der er masser af negative ting, såsom at høste ressourcer på planeter i 2’eren og det udvandede RPG-element i 3’eren, men det er virkelig småting.

    Elevatorerne er dog underligt langsomme i det her fremtidsspil. 🤔

  8. #4 alle tre spil var kanon fede! De havde hver sit at byde på. Det eneste der egentlig rigtig ødelægger noget for mig, er naturligvis den fesne afslutning på trilogien. Og så var jeg gevaldigt skuffet over nogle textures i 3’eren, særligt i starten af spillet hvor man skal uden for. Kæft det var grimt. Men fed historie i alle tre! Fed måde at fortælle på! Fed kontrol man har over dialogen! Men ja, 1’eren var bedst – SKARPT forfulgt af 2’eren, og så slutteligt 3’eren. Tilgengæld blev gun mechanics bedre og bedre for hvert spil. Jeg synes også man manglede noget af det loot system man havde i 1’eren i 2’eren og 3’eren (kan det læses så man forstår det?)

  9. Jeg spillede 1eren og 2eren på XBox og synes begge var ret gode. Især 2eren. Kom dog aldrig i gang med 3eren. Hvis remasteren er god kunne jeg godt finde på at købe trilogien til PC og nyde dem igen med forbedret grafik og mus+keyboard styring.

    Selv er jeg dog mere på “Yuk vent og se anmeldelserne”-vognen end “Yuk preorder.” Det er jo ikke alle remasters som ender lige godt (host WarCraft 3).

  10. Jeg har spillet og gennemført alle 3 flere gange, men med denne udgivelse kunne jeg sagtens finde på at tage en tur mere. Som andre skriver, så er de hver især stærke på hver deres felt. 1’eren står dog klart som min favorit og jeg ser frem til endnu en gennemspilning.

  11. #1 Giv etteren noget tid, det fangede mig heller ikke helt i første omgang, men jo længere man kommer med historien, jo bedre bliver det.

    #4 Der er jeg med flere andre uenig; 1’eren var god, ingen tvivl om det, 2’eren var derimod fantastisk, og en af de bedste sequels der er set inden for gaming. 3’eren var god, men den oprindelige slutning var decideret så elendig som noget kunne være.

    #16 Samme her, og skal også helt klart prøve trilogien igen. For pokker, selv i deres nuværende tilstand er spillene stadig ældet så godt, at de sagtens kan hives frem fra tid til anden.