På E3 i år blev det annonceret, at ét af de mest anerkendte og elskede RPG’er nogensinde, polske CD Projekt Reds The Witcher 3, er på vej til Nintendo Switch. Du kan se traileren fra E3 herover.

Nintendo har efterfølgende frigivet flere screenshots fra Switch-versionen, og du kan se et par stykker af dem i nyheden her. Resten finder du på Nintendos The Witcher 3 side.

Den såkalde Complete Edition til Switch kommer til at indeholde alt downloadable content, der er udkommet til The Witcher 3, og spillets to expansions Hearts of Stone og Blood and Wine.

Spillet har endnu ikke fået en udgivelsesdato, men forventes at være i handlen i år.

2 KOMMENTARER

  1. For os der køber spil fysisk, så er den gode nyhed, at alt indholdet ligger på cartridgen. Der er så mange 3rd party udgivelser, der kræver, at man downloader halvdelen af indholdet. Så thumbs up herfra.:)