Square Enix har ramt plet med den fremragende moderne fortolkning af Final Fantasy VII. Vi smed da også en flot karakter på 8 ud af 10 efter spillet i vores anmeldelse fra maj tidligere i år. Final Fantasy VII Remake har nu slået en decideret rekord for Square Enix, ved at være den bedst sælgende digitale udgivelse for den internationale udgiver. Det samlede salg lyder på fem millioner solgte enheder, hvilket på alle måder må kaldes en succes.

Den officielle pressemeddelelse lyder således:

Following glowing reviews from both players and critics across the globe, Square Enix Ltd., today announced that FINAL FANTASY® VII REMAKE shipments and digital sales have exceeded over five million worldwide. Having achieved exceptional digital sales since its release, this milestone makes the game the highest selling digital release on the PlayStation® platform in SQUARE ENIX’s history.

For at fejre milepælen, tilbyder Square Enix nu spillet til en mere favorabel pris. På den danske PlayStation Store er Final Fantasy VII Remake i skrivende stund tilgængeligt for KR 355,74 mod den ellers faste pris på KR 539,00 – altså en besparelse på 34%. Denne pris gælder indtil den 19. august 2020.

Til trods for at Final Fantasy VII Remake snildt æder 50 timer af din fritid, er spillet blot første del i en længere serie. Anden del er under udvikling, men det vides endnu ikke, hvornår denne ser dagens lys.

2 KOMMENTARER