Jeg har stadig svært ved at forstå, hvordan Final Fantasy VII Remake skal kunne tage adskillige uger at kæmpe sig igennem. Især med tanke på at det spil der udgives til april, udelukkende vil omhandle begivenhederne i storbyen Midgar, som i det oprindelige spil kunne gennemføres i løbet af en halvsløj weekend.
Nu er der dog flere beviser på, at Final Fantasy VII Remake bliver en fyldig krabat. Twitter-brugeren Pixelbuster har postet et billede af bagsiden af spillets koreanske cover, og forstørrer man billedet, kan man lige ane en af infoboxene indikere teksten “100 GB”.
Final Fantasy VII Remake will be over 100GB pic.twitter.com/WNgBjpgGD7
— Pixelbuster (@Nitomatta) February 17, 2020
Pixelbuster foreslår selv, at datamængden skyldes en overflod af videofiler, heriblandt den flotte introsekvens, som blev offentliggjort i sidste uge:
Final Fantasy-serien er da også kendt for nogle bemærkelsesværdigt flotte CGI-videoer, til at pryde de storslåede spilforløb, og Final Fantasy VII Remake lader altså ikke til at blive en undtagelse.
Final Fantasy VII Remake udkommer til PlayStation 4 den 10. april 2020. Andre platforme følger trop på et senere tidspunkt.






























Når det kommer så sent kan det undres at de ikke bruger det som ps5 launch titel
Det kan man så sige om alle spil der udkommer det næste halve år… Men mon ikke de hellere vil udgive til en konsol med 100 millioner potentielle kunder end måske 1 million 😉
Og så er et remake heller ikke det man vil tænke som en stor launch titel.
#3 – Var det dog ikke lige det som Last of Us var til PS4?
#2 Spot on.
De bruger sikkert part 2 some launch titel