Siden action RPG’et Elden Ring blev annonceret under E3 i 2019, har spillets udviklere FromSoftware ikke just været gavmilde med opdateringer. Spillet er et samarbejde mellem spildesigneren Hidetaka Miyazaki og forfatteren George R. R. Martin og de to herrers mange fans kan nu ånde lettet op: Spillet er stadig under udvikling og Xbox-chefen Phil Spencer har prøvet det.

Det fortæller han i et interview med GameSpot, hvor han bl.a. udtaler:

I’ve seen actually quite a bit. I’ve played quite a bit.

Spencer uddyber:

I can’t tell you much other than, as somebody who’s played all of Miyazaki’s games over at least the last decade, this is clearly the most ambitious game that he’s done. I mean, I love his games, but seeing some of the gameplay mechanics stuff that he and the team are tackling this time, of the setting, working with another creator in terms of story. I love it. I love seeing him challenging himself, he’s a good friend of mine, expanding his horizons.

Spillet har i sagens natur ikke skyggen af en udgivelsesdato endnu, men når det engang lander, bliver det til PC, Xbox One og PlayStation 4. Og mon ikke FromSoftware til den tid har noget klar til den næste generation af konsoller også.