Det er sket før, og det kommer helt sikker til at ske igen, men derfor er det nu stadig rigtig ærgerligt, når det rammer: Endnu et længe ventet spil er blevet forsinket.

Polske CD Projekt Red har i dag meddelt, at de udskyder udgivelsen af deres kommende RPG Cyberpunk 2077 til 17. september. Spillet skulle oprindeligt være udkommet i 2019, men blev forsinket til 2020. Datoen hed i første omgang 16. april, men den er altså nu blevet rykket til september.

Du kan læse CD Projekt Reds annoncering her:

Helt valide grunde, ingen tvivl om det, og de fem måneders ekstra arbejde kommer givetvis til at gøre spillet bedre. Og skal man have ja-hatten på, er der mange andre gode titler på vej i 2020, vi kan hygge os med i mellemtiden. Men derfor måtte det nu godt blive september hurtigt alligevel!

19 KOMMENTARER

  1. Jeg har det nu fint, med at en af de store titler bliver skubbet lidt. Naar nu der er saa mange udgivelser her i foraaret/tidlig sommer., og som sagt: Hellere vente lidt laengere, en at faa et halvfaerdigt spil . . .

  2. #4 – CDPR har sikkert kørt “crunch” på Cyberpunk det sidste stykke tid, og en repræsentant har ifm forsinkelsen udtalt, at de skal køre “crunch” indtil udgivelsen.

    Det er, i min optik, ikke en vildt god indstilling til eget produkt eller medarbejdere.

  3. #7 Jeg skal da blankt indrømme jeg ikke er ekspert i branchen, men læser det som at de ikke mener deres produkt pt. er godt nok til udgivelse, og derfor vil arbejde videre på det til det, og der synes jeg er fint.

    Om det så betyder dårlige arbejdsforhold, er i mine øjne en anden, men dog stadig vigtig, diskussion.

  4. Ubisoft har været for hurtige til at sende deres titler ud med tilhørende en masse fejl. Division 2 og senest Ghost Recon var personligt en skuffelse. Så fint nok hvis de bruger mere tid på at lave et gennemarbejdet spil😀 Ser frem til det.

  5. #12 noget tyder på du drager ret hastige konklusioner. Flabet svar til #11

    OT: Havde ellers glædet mig gevaldigt, men jeg stoler på CDPR ved hvad de laver. Crunch er fandme ikke sjovt (been there done that), forhåbentligt vil det ikke vare helt frem til udgivelsen.

  6. #13 Flabetheden består i at anklage folk om at opfinde en historie, især nu når der er tale om et studie med rimelig anerkendt historik vedrørende “crunch”/dårlige arbejdsforhold.

    Kommer det som en overraskelse for en at der findes “crunch” I spilindustrien så har man ikke fulgt godt med, dette er blot en objektiv konstatering.

  7. #14 “Fordi der har været crunch kan dette altså udelukkende være på grund af crunch.”?

    Mit modsvar: De har også været meget kvalitetsbevidste, så med denne logik kunne det lige så godt være: “CDPR udskyder for at forøge kvaliteten af spillet”.

    Det ene er hverken mere eller mindre korrekt end det andet, uden ekstra viden. Dog må man sige at det ene er negativt ladet og det andet positivt. Altså har du lige bekræftet at du har “hevet det ud af det blå”.

    Jeg havde dog ikke kommet med nogen anklage i #11, blot spørgsmålet om det var bekræftet eller ej, da I ikke kom med et link.

  8. #15 Dit modsvar har intet med diskussionen at gøre, men blot for at adressere dit modsvar så er det som oftest, ikke for at gøre spillet dårligere at man udskyder det. Hvorvidt man udskyder det eller ej har ingen direkte sammenhæng mellem hvorvidt der er crunch eller ej.

    Men det er diskussionen irrelevant, fordi jeg har linket CD Projekts ord for det modsatte, og det kunne du have spurgt efter uden at insinuere at det var hevet ud af den blå luft.

    Det valgte du ikke at gøre.

  9. #16 udmærket, så er jeg enig med dig, og jeg er naturligvis klar over at mange spilfirmaer arbejder deres folk for hårdt. Jeg tror også mest jeg henvendte mig til #7 som insinuerede at CDPR udskød spillet på grund af crunch, hvilket ikke nødvendigvis er tilfældet. Jeg troede du delte samme mening, deraf mit svar.

  10. #17 – det var såmænd ikke min intention at antage, at spillet udskydes pga. crunch – det ved jeg heller ikke helt hvordan kan ske… men, med de historier som snart har været hele branchen rundt om netop crunch, så er jeg ikke overrasket, hvis crunch også var sket op til den oprindelige udgivelsesdato – særligt når det direkte så udtaltes, at crunch skal bruges i den nye periode.

    En anden mulighed var at skyde spillet i længere tid eller skrue ned for ambitionerne – men begge er ikke populære hos hverken spillere eller investorer.

  11. #18 Enig, hvis man havde løst sit crunch problem, så havde man haft et ret simpelt svar på spørgsmålet, nemlig at spillet ikke var færdig til tiden fordi man ikke ønskede at tvinge medarbejdere til overarbejde, og at der heller ikke ville være det i de 6 måneder spillet blev forsinket med.

    Deres nuværende udmelding er at crunch problemet ikke er kommet til livs, og det føles ret naturligt at når de nu ikke kan sige at man forsinkede spillet for at undgå crunch, at der selvfølgelig også har foregået crunch op til den oprindelige dato.

    For mig er det ligegyldigt om der har foregået i 12, 9 eller 6 måneders crunch, selvom det rygtes at processen er forbedret i forhold til Witcher 3, så skal man også passe på det ikke bare bliver den nye standard, at fordi det var så ekstremt med Witcher 3, at så er problemet løst fordi man har gjort en smule for at løse problemet.