Sidste uge gav CD Projekt Red os noget helt frisk Cyberpunk 2077 gameplay optaget på Xbox One X og Xbox Series X. I denne uge er turen kommet til PlayStation i en helt ny gameplay video, som du som altid kan se lige over nyheden her.

Videoen viser starten af spillets Nomad lifepath, som bl.a. tager os ud til zonen Badlands, der ligger udenfor Night City. Den er optaget dels på PlayStation 4 Pro og dels på PlayStation 5. Det er værd at bemærke, at spillet endnu ikke er optimeret til PlayStation 5. Det vil sige, at hvad vi ser er PlayStation 5’s bagudkompatibilitet med den tidligere generation. Optimering til PlayStation 5 og Xbox Series X kommer næste år som en gratis opdatering til Cyberpunk 2077.

Nedtællingen til Cyberpunk 2077’s udgivelse er for alvor i gang. Spillet lander 10. december til PC, Stadia, Xbox One, Xbox Series X|S, PlayStation 4 og PlayStation 5.

9 KOMMENTARER

  1. #0 Citat “…Optimering til PlayStation 5 og Xbox Series X kommer næste år som en gratis opdatering til Cyberpunk 2077”

    Æhh, nu bliver jeg forvirret, var optimering af spillet til de nye konsoller, ikke en af de ting på listen der blev nævnt som undskyldning for, at spillet blev udskudt?

    Har ingen nextgen konsol selv, så var mere for at få klarhed over om jeg husker forkert! ;-P

  2. #2 Sidste udmelding var at de havde optimeret spillet nu til de NYE konsoller, men nu havde de brug for mere tid da de GAMLE konsoller drillede, hvilket også var det jeg undrede mig over.

    Men tror der er forskel på at lave en version der virker på next-gen og så udgaver der er decideret lavet dertil, og derfor giver det nok lidt forvirring.

    Men jo det er meget forvirrende alt sammen.

  3. Er der 60 fps i spillets nuværende form ved udgivelsen, til de nye konsoller? Eller bliver det en del af den optimerede pakke til næste år? Ellers ser jeg næsten ingen grund til at spille det nu med ens PS5, hvis oplevelsen bliver så meget federe til næste år.

  4. #2 Det er bare en personlig hypotese, men jeg tror de har haft knas med PS5-versionen. Den har sandsynligvis nogle muligheder, som gør at nogle ting skal ligge anderledes i det digitale maskinrum i spillet.
    At de så hellere fokuserer på PS4-version og udnytter at PS5 er bagud-kompatibel, gør at de kan overholde seneste deadline og giver dem tid til at lave en opdatering til (den måske lidt forsinkede) PS5.

    #3 Dunno. Temmelig relevant spørgsmål. Hvis man går fra 30 til 60 fps ved at vente til PS5-opdateringen komme ud, så ville jeg sgu egentlig nok også vente. Det ER bare lidt mere lækkert med den smoothness

  5. #6 Ja, basalt set. Det vil være lidt ærgerligt at sidde med en nextgen konsol og ikke få mere end PS4-opløsning og framerate ud af det.

    #7 Ja det skulle jeg mene.

    Disclaimer: Husk nu at det bare er min personlige hypotese. Jeg er desværre helt uden for insider-loopet hos CDPR =P

  6. #8 Jeg tror ikke på de optimere spillet til next-gen nu, de har tydeligt meldt ud tidligere at der kommer decideret udgaver af spillet som udnytter next-gen 100% senere fordi de ikke kan nå det nu så tæt på launch, det bedste de kan gøre pt. er at sikre spillenekan afvikles på de nye konsoller som med på de gamle, så jo jeg er ret sikker i kommer til at opleve en PS4 version på PS5 men det vil nok stadig tage sig lidt bedre ud på PS5.

    #7 Det kan du jo sige med alle spil, selvom de har optimeret det 100% til next-gen PS5 så vil det STADIGVÆK tage sig bedre ud på pc af den simple årsag at pc har adgang til vildere hardware og frames for days, en konsol er stadig en konsol, og jeg vil da også håbe min 25k Gaming pc kan outperforme en 4000 kroners madkasse.