Finske Remedy Entertainment kunne før weekenden fejre 25 års-jubilæum. I den anledning annoncerede de på Twitter, at studiets allerførste spil, Death Rally, fra nu og til evig tid, vil være ganske gratis på Steam:

Death Rally var et af de helt store hits blandt mine klassekammerater og mig, dengang jeg havde min daglige gang på Buddinge Skole i Søborg. Hvis vi kunne slippe af sted med det, så fandt vi lynhurtigt vej til skolens EDB-lokale efter dagens sidste lektioner, for at brænde gummi af, plante landminer og skyde hinanden til plukfisk.

Det er en simpel top view-racer fra en svunden tid, som dog ikke var for fin til at have lidt blodsudgydelser, lånehajer og et noget gritty-udtryk over sig. I min bog er det i hvert fald en klassiker, og os der var unge i slut-90’erne, kan med rette se tilbage på spillet, med et flabet smil tværet ud i ansigtet.

Spillet kan altså downloades ganske gratis fra Steam.

1 kommentar