Blizzard har netop afsluttet præsentationen af den kommende Shadowlands-udvidelse til World of Warcraft. I løbet af godt 40 minutter kunne spillets Game Director, Ion Hazzikostas, fortælle om adskillige af nye features, som vil finde vej til efterårets store udgivelse.

Der var detaljer om de nye covenants man kan tilslutte sig, Venthyr, Kyrian, Necrolords og Night Fae. Nogle af de talent trees der stilles til rådighed, unikke campaigns og særlige features som kun vil være tilgængelige for den covenant du vælger, skal give en mere personlig oplevelse for den enkelte spiller.

Vi fik også kort præsenteret det nye max level dungeon, Theater of Pain. Det blev beskrevet som et battle royale-agtigt dungeon, med adskillige champions der skal kæmpe om ære.

Præsentationen bekræftede at den endelige udgivelse af Shadowlands vil finde sted i efteråret 2020. Skal man have en forsmag på fornøjelserne, skal man dog ikke vente længere end til næste uge, hvor der bliver sendt invitationer ud til spillets beta.

Er du nysgerrig efter alle detaljerne omkring Shadowlands, så er det præsentationen i videoen herunder, der kan besvare de fleste spørgsmål:

2 KOMMENTARER

  1. Ville være fedt med en beta key men har aldrig fået en og har en spillet siden wow udkom men altid kun de store streamers som får 100% desværre.