I dag udkommer Serious Sam 4 fra kroatiske Croteam – det første spil i hovedserien i 9 år. I den forbindelse har udgiveren Devolver Digital i dag frigivet spillets launch trailer, som du kan se lige over nyheden her.

Og hvis du er i tvivl om Serious Sams overdrevne FPS action siden sidst skulle være blevet erstattet af en følsom walking simulator, der dykker ned i hovedpersonens inderste tanker og drømme, kan du være helt rolig: Serious Sam 4 er mindst lige så hårdtpumpet og absurd som de andre spil i serien. Der er ikke ændret på den grundlæggende opskrift: Monstre, størrelse XL våben og flere monstre.

Serious Sam 4 udkommer i dag til PC og Google Stadia.

3 KOMMENTARER

  1. #1 Hehe, jeg kender kun The Talos Principle af navn, så det er altså ikke det, der antydes. Det var bare et tænkt eksempel på et spil, der ville være det eksakt modsatte af Serious Sam. Der kunne også have stået “intellektuel interactive fiction”

  2. Det er altså underligt, jeg kan ikke sætte min finger på det men det føles ikke som serious sam som jeg husker det.

    Jeg kan genkende det hele, monstrene, våben både gamle som nye, stemmen og det er faktisk ok sjovt, men sidder hele tiden og tænker, det føles ikke som serious sam som jeg husker de andre spil.

    Kan ikke forklare hvad det er, men der er noget off.