I oktober sidste år annoncerede Riot Games, folkene bag League of Legends, en stribe nye spil. Ét af dem var “Project A”, en taktisk karakter-baseret shooter til PC. Det spil har fået et navn i dag: Valorant. Samtidig har Riot offentliggjort en teaser trailer, som du kan se lige her:

Mere interessant har Riot også lagt et par minutters gameplay på YouTube, som de understreger er fra en alpha-version af spillet:

Den grafiske stil er noget tættere på Overwatch end Counter-Strike: Global Offensive, og gameplay ser ud til at ligge et sted mellem de to; CS:GO’s fokus på våben og Overwatchs fokus på abilities.

Valorant websitet vil Riot Games meget gerne sælge spillet ind på at de har styr på de tekniske aspekter:

Here’s what we think it takes for you to trust a game enough to invest: 128-tick servers, at least 30 frames per second on most min-spec computers (even dating back a decade), 60 to 144 FPS on modern gaming rigs, a global spread of datacenters aimed at <35ms for players in major cities around the world, a netcode we’ve been obsessing over for years, and a commitment to anti-cheat from day one.

Men i sidste ende bliver det selvfølgelig gameplayet, der afgør sagen, og her er inspirationen også forholdsvis tydelig. Eurogamer har haft hands-on med Valorant og de fortæller, at spillet fra start har fire maps. Målet på hver bane er at detonere en bombe eller forhindre det. Mellem runder har man mulighed for at købe våben og udstyr. Deres preview er meget detaljeret og værd at læse, hvis man gerne vil vide mere.

Riots plan er at Valorant udkommer til sommer i år.

7 KOMMENTARER

  1. Jeg ventede lidt på at se hvad andre skrev herinde, inden jeg ville komme med en kommentar. Jeg er absolut ikke til fps spil. Hverken online eller med en historie.

    Men jeg kan faktisk godt lide det som jeg ser i gameplay videoen. Det bliver lidt mmo PvP for mig. Blandingen falder jeg simpelthen pladask for. Sammensætning med de rigtige våben til den rigtige ability, virker interessant og jeg giver det helt sikkert en chance.

  2. #5 Mener du? 90% af alle de special skills du ser i traileren er ikke engang skills, det er smoke grenades. Desuden kan du ikke replenish dine class abilties så vi snakker maks 3-4 per runde, altså noget med taktik bagved.