Selvom vi skal vente til 2021 med at spille det næste officielle kapitel i Halo-sagaen, så kan PC-gamere trods alt trøste sig med, at de snart får en laber tilføjelse til Halo: The Master Chief Collection.

Halo 4 bliver gjort tilgængelig den 17. november, hvilket færdiggør spilsamlingen af Halo-titler, som hører til i dem remasterede bundle. Spillet er allerede tilgængeligt på Xbox-konsollerne, og bliver altså også nu en del af PC-gamernes samling.

Samme dag som tilføjelsen af Halo 4 finder sted, er også dagen hvor konsolversionen, nærmere bestemt Xbox Series X og S, modtager sin next gen-optimering. Denne vil blandt andet byde på 120 fps og 4K-opløsning både i spillets kampagne og multiplayer-del.