Har du gået og ventet utålmodigt på, at den seneste Overwatch-helt skulle ankomme, er ventetiden overstået. Blizzard har nu officielt annonceret, at robotten Echo er helt nummer 32 i rækken.

Echo hører til i damage-kategorien og hun kan både flyve og affyre sticky bombs. Det mest grundlæggende anderledes ved den nye helt, er dog hendes ultimate ability. Med den kan Echo kopiere en helt fra modstandernes hold og spille som den helt indtil hendes ultimate udløber. Jep, du læste rigtigt.

I en ny Developer Update-video fortæller Blizzards Jeff Kaplan, game director på Overwatch, mere om både Echos baggrundshistorie, hendes abilities i spillet og hvordan hendes ultimate virker. Du kan se videoen lige her:

Hvis du får lyst til at se Echo i aktion, er her en gameplay-video fra YouTuberen Stylosa, som har været en tur forbi Blizzards hovedkvarter:

Du kan også prøve den nye helt selv, da Echo allerede nu er tilgængelig på Overwatchs PTR testservere.