Udgivelsen af Crysis Remastered blev desværre udskudt på ubestemt tid, hvilket vi fortalte om i starten af juli. Spillet trængte angiveligt til yderligere optimering, hvorfor det ikke var muligt at præcisere et nyt udgivelsesvindue.

Det rettes der op på nu, hvor en Tech Trailer Preview-trailer er kommet online. Vi får et hurtigt kig på nogle af de visuelle opgraderinger, hvor 8K-teksturer og ray tracing virkelig kommer til sin ret. Endnu vigtigere er dog den nye udgivelsesdato, som nu er sat til den 18. september 2020.

Datoen gælder udgivelsen på PlayStation 4, Xbox One og PC via Epic Games Store. Crysis Remasted er dog allerede ude på Nintendo Switch.

3 KOMMENTARER

  1. Det mest tåbelige er vel, at vi allerede har crysis – det har de fleste ihvertfald

    det’ bare lidt opdateret grafik

    jeg ville hellere have et crysis 4, eller lign.

    Synes ærlig talt stadigvæk grafikken i crysis 1 er glimrende. det har egentlig ikk brug for et remaster allerede…

  2. Jeg glæder mig ihvertfald til Crysis Remastered og den nye generation har hellere ikke prøvet det første Crysis, de har blot hørt masse referencer omkring det. Så det er udmærket at vi får en Remastered efter 10+ år.